-
Review | The Hitman’s Bodyguard
Alting har sin tid, nogle mere end andre, og nogle ting bliver bare ikke lavet som de gjorde engang. Klar Cola, de der stærke grønne Bonbon bolsjer, gode maner… om det så er en god eller dårlig ting, er en debat til en anden tid. The Hitman’s Bodyguard er en actionfilm fra 90erne, som tilfældigvis bare er produceret i 2017. Det er ikke en tribute eller throwback til en svunden tid, det virker på godt og ondt som en film fra dengang som først har fået premiere her to årtier senere. En østeuropæisk diktator skal for retten for hans forbrydelser, en verdenskendt lejemorder er det eneste vidne og bliver derfor…
-
Review | The Assignment (a.k.a. Tomboy)
Samtalen om indentitet er åbnet noget op de seneste år. En del af tabu-sløret over kønsroller og sexualitet er blevet løftet. Folk kan i mange tilfælde begynde at være mere åbne om hvem de i virkeligheden er inderst inde. Det er selvfølgelig ikke perfekt, der er lang vej endnu til udbredt forståelse og accept, men i det mindste kan man begynde at have den debat nu… men et skridt frem, 12 tilbage, for The Assignment hjælper i hvert fald ikke nogens sag.
-
Review | The Belko Experiment
Succes åbner en masse døre og kan gøre mange ting muligt, men succes er på ingen måde et kvalitetsstempel og bare fordi man er succesfuld behøver ikke at betyde at man står for noget af værdi. I 90’erne stod der “presented by Quentin Taratino” på en spandfuld videocovers, men kvaliteten var forsvindende lille. I 00’erne stod der “Eli Roth” bare fordi Hostel fandt et publikum, men kvalitetsniveauet var endnu lavere. Nu skriver man “Michael Bay” som om det skulle betyde noget…
-
Review | XXX: The Return of Xander Cage
Det er en dum verden vi lever i, fyldt med dumme mennesker og en overflod af dumme beslutninger. Vi tilbringer en skræmmende mængde af vores tid på internettet som ligeledes er fyldt med dumme mennesker, der skriver dumme ting, bare se på de ord jeg allerede har skrevet…
-
Review | Blackwood Crossing
Det er meget normalt, at bearbejde sine barndomstraumer ved en psykolog… har jeg hørt, personligt ved jeg intet om den slags.
-
Review | Gantz:0
For nogle år tilbage, så jeg de to Gantz film i forbindelse med den daværende anti-Hollywood uge og som udenforstående var det en oplevelse som startede i stor overraskelse og sluttede i skuffelse. Den første Gantz var en flot, kreativ og underholdende sci-fi actionfilm som vækkede min interesse for mere i universet. Denne ny fundne interesse blev dog hurtigt dæmpet med efterfølgeren, Gantz: Perfect Answer, en film som var mere optaget af at følge sit forlag slavisk og formidle fanservice end den var at fortælle en reel, sammenhængende og underholdende historie. Det var så med lettere nedtonede forventninger, en underlig blanding af ligegyldighed og interesse, at jeg fortsatte min tilværelse,…
