Battle of the Actionstars,  Film Review,  Movies

Review | The Assignment (a.k.a. Tomboy)

Samtalen om indentitet er åbnet noget op de seneste år. En del af tabu-sløret over kønsroller og sexualitet er blevet løftet. Folk kan i mange tilfælde begynde at være mere åbne om hvem de i virkeligheden er inderst inde. Det er selvfølgelig ikke perfekt, der er lang vej endnu til udbredt forståelse og accept, men i det mindste kan man begynde at have den debat nu… men et skridt frem, 12 tilbage, for The Assignment hjælper i hvert fald ikke nogens sag.

Frank Kitchen er lejemorder for mafiaen. Overraskende nok, så er han ikke altid lige populær. Efter et ellers ganske normalt job, ser nogle af de lyssky typer sig sure på Frank, slår han ud og kidnapper ham. Da Frank vågner er ting ikke helt som de plejer, til sin store skræk ser han sig selv i spejlet og opdager at hans manddom er væk, han har fået bryster og hans ansigt har femine træk istedet for fuldskæg. Han er blevet en hun… det skal hævnes!

Tro det eller lad være, det er plottet i The Assignment og ja, det er mindst lige så tåbeligt som det lyder. Frank Kitchen spilles af Michelle Rodriguez og i den første del af filmen render hun rundt i fuld make-up med falsk fuldskæg, næse osv, det er sådan set ikke den værste make-up effekt nogensinde, men det er aldrig overbevisende og det ændres ikke, lige meget hvor glad man er for at man har givet hende en computer diller.

Michelle Rodriguez har et ret genkendeligt ansigt og lige som Hugo Weaving i Cloud Atlas, så er hun bare ikke troværdig som det modsatte køn. Der er altså en grund til at man håndterer situationen noget anderledes i de fleste bodyswap film og hvis det skulle have virket her, skulle man ansætte en mere ukendt og måske endnu mere androgyn skuespiller.

The Assignment er simpelthen så ufatteligt tåbeligt skrevet, et ganske standard hævnplot som vælger den mest stupide begivenhed ved hver eneste mulighed. Sigourney Weaver og Tony Shalhoub sidder i et rum i en anden film og lukker nonsens ud. Det er på ingen måde interessant eller intelligent, men værst af alt så er det dræbende kedeligt.

Der er 2 mulige grunde til denne film er blevet lavet; Michelle Rodriguez er træt af machoroller og vil være nøgen foran et kamera eller forfatteren ville give sit indskud i debatten. Jeg håber på det første, fordi selvom det er dumt og der er mange bedre måder at løse det problem på, så er alternativet er idiotisk. Grund nummer 2 er lidt som at opdage en myre på badeværelsesgulvet, efterfølgende kører man en bulldozer igennem hele boligen og derefter stolt proklamerer at problemet er løst. Det er til grin og noget nær den mindst subtile tilgang til noget som helst nogensinde.

Editor’s note: Jeg har ikke “en hest i dette ræs” som man siger. Jeg har det fint med den jeg er og for min skyld, må folk være hvem de har lyst til og gøre hvad de vil, så længe det ikke går ud over mig. Jeg kan dog sagtens forestille mig at nogen vil lade sig provokere og blive forarget af The Assignment, men glem det, brug energien på noget andet, filmen er bestemt ikke det værd.

Instruktør: Walter Hill  Forfatter: Denis Hamill og Walter Hill  Medvirkende: Michelle Rodriguez, Sigourney Weaver, Anthony LaPaglia, Caitlin Gerard, Terry Chen, Ken Kirzinger og Tony Shalhoub  Udgivelsesår: 2017  Land: USA  Spilletid: 95 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.