Racehunde er majestætiske væsner med dyre stamtavler og avlet til at blive promineret frem og tilbage på store, glamourøse shows, men ofte er der mere karakter og sjæl at finde i det gadekryds man har købt billigt på det lokale marked. Det er selvfølgelig et metafor for filmindustrien, forholdet mellem gigantiske Hollywood film og væsentligt mindre indiefilm. Det er en lettere forceret beskrivelse af den bevægelse der har været gennem industrien i løbet af de seneste år og hvorfor vi bør være lykkelige for den…Continue Reading “Review | Spring”

Det gør ondt helt inde i sjælen, at skulle indrømme dette, men måske har jeg ikke altid ret, måske er jeg for hurtig til at dømme folk, måske burde jeg slet ikke nyde at lave en liste som opfordrer folk til at gå på pension. Jeg havde for længst afskrevet James Wan som leverandør ligegyldige gyserfilm til den laveste fællesnævner. James Wan slog igennem med den første Saw og selv om jeg ikke kan klantre ham for at starte en ussel franchise, så var seriens…Continue Reading “Review | The Conjuring”

Jeg er, ligesom de fleste horror fans, ved at være rigtigt træt af found footage genren. Udover at filmene som regel er intentionelt grimme, er der en del iboende problemer i genren. De største af disse er: – Hvis der er interview eller klip med overlevende, ved vi som seer fra starten af at vi ikke behøver at frygte noget når de karakterer tilsyneladende er i fare. Vi ved de klarer den, og det dræber gyset. – Hvis alle er døde sidder vi bare og…Continue Reading “Grave Encounters”

Der er kommet ganske mange anmeldelser på siden i ugens forløb, jeg har dog set endnu flere gyserfilm end jeg har haft tid til at skrive om, men det prøver jeg at råde bod på nu. Et godt setup betyder meget, hvis man har en interessant grundidé er man ofte nået et godt stykke i den rigtige retning. Mange horrorfilm (og ofte også science fiction film) har et solidt setup, men så ikke ret meget mere end det. De to genrer virker idelle til præsentationen…Continue Reading “All Setup, No Follow-through”

En gang i mellem må man tage et skridt tilbage og anerkende, at man har ingen idé om hvad fanden der foregår. Nogle vil måske argumentere, at det sker oftere for mig end de fleste, men efter man har set Twixt, kan vi alle tage det skridt i fællesskab. Twixt ligner et afvist pilotafsnit til en billig tv-serie, skabt af en prætentiøs instruktør som blev smidt ud af filmskolen, på grund af manglende talent og i stedet for at tage det som et tegn, besluttede…Continue Reading “Review | Twixt”

Med årene, med hver enkelt film, stiger sandsynligheden for at blive gammel og bitter. Man bliver træt af de ens virkemidler, for man har set dem så mange gange før og de virker bare ikke lige så effektivt som de gjorde engang. Jeg har gennem årene cementeret at jeg er dødtræt af zombier og sidste Nights of Horror temauge udtrykte jeg en vis metaltræthed ved found footage og exorcism film. Det bliver dog mere og mere tydeligt, at det ikke nødvendigvis er en træthed overfor…Continue Reading “Review | The Last Exorcism”

Hvis man sidder helt alene på denne allehelgensaften, har læst alle mine grufulde anmeldelser og stadig syntes man har brug for flere ord om gyserfilm, så siger David og Dennis ord om film i den netop udgivede episode 152 af Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast, som i dagens anledning er fyldt til randen med monstre, blod og andre skræmmende ting. Kan I så se at komme afsted! (hvis I selvfølgelig har læst alle mine anmeldelser først…)

At lede efter en god gyser er både en kostelig og langtrukken affære. Det er som at betale for at vandre igennem Sinai ørkenen og lede efter en oase. Nu med US Netflix og Hulu Plus er udvalget blevet noget større, læs: ørkenen er blevet større. Men til gengæld er det også blevet en del billigere. Dette gør at jeg er mere villig til at give de små gyserfilm en chance. Ikke nødvendigvis en særlig god idé! Jeg besluttede mig for at give The Shrine…Continue Reading “The Shrine”