Film Review,  Movies,  Nights of Horror

Review | Revenge

Det har været enormt moderne over de senere år at tage på filmisk hævntogt, men det er ofte blot en undskyldning for at aldrende mandlige skuespillere stadig kan være med i actionfilm. Sådan har det ikke altid været og det behøver det heller ikke at være nu.

70’erne og 80’erne var hævnfilmens storhedstid og mens at det for det meste var mandfolk som Charles Bronson som så rødt, så var der også et godt antal film hvor det var en kvindelig frontfigur som fik blodig hævn. Mange af de film udspillede et formularisk “voldtægt og efterfølgende voldsom hævn mod gerningsmændene” scenarie og mange af dem var en slet forklædning af tidens exploitation genre, ikke meget mere end en glorificeret undskyldning for at vise nøgne kvinder og bloddryppende vold, mens andre rent faktisk havde noget at sige, med en stærk feministisk rollemodel i sin jagt på at rette de ugerninger begået mod hende.

Coralie Fargeat tager i sin debutfilm fat i mange af klichéerne og genkendelighederne fra den æra, vender dem på hovedet og leverer et hårdtslående indlæg til den sociale debat, i en tid hvor det måske er mere passende end nogensinde.

En festglad ung kvinde tager med sin rige, gifte elsker til hans storslåede villa i ørkenen. Der skal hygges inden elskeren tager på sin årlig jagt, men alting ændre sig hurtigt da jagt-kammeraterne ankommer tidligt. Der kommer alkohol på bordet og det begynder at være festligt, det tager dog en skarp drejning og ender i voldtægt og mordforsøg. Kvinden ligger krænket og døden nær med to muligheder; flygt eller tag hævn.

Dialogen er minimal i Revenge, i stedet bruges der mange kræfter på at skabe en stemning, en utryg stemning som ligger konstant gennem hele filmen. Smukke billeder badet i rige farver og underbygget af et intenst synth score, kun knækket af til tider meget blodige effekter. Det er unægteligt enormt effektivt og imponerende, især taget i betragtning af det er en debutfilm. Forhåbentlig ser man mere til Coralie Fargeat i den nærmeste fremtid, men som en begyndende spire i branchen, har hun i hvert fald gjort sig bemærket fra start.

Matilda Letz gør det også ganske fremragende i rollen som Jennifer, den unge kvinder som kommer til at feste med de helt forkerte typer. Hun giver bid og styrke til begge sider af en karakter som ofte kunne være en ligegyldighed.

Revenge er en smuk og brutal film som både ligger op til eftertanke og samtale, mens den forbliver forbandet spændende underholdning.

Instruktør: Coralie Fargeat  Forfatter: Coralie Fargeat  Medvirkende: Matilda Lutz, Kevin Janssens, Vincent Colombe og Guillaume Bouchéde Udgivelsesår: 2018  Land: Frankrig  Spilletid: 108 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.