I direkte kontrast med det sidste spil jeg gennemførte, så er Neon Chrome noget mere typisk, nærmest som reglen frem for undtagelsen. Det er faktisk i sådan en grad, at den forventede reaktion når jeg køber et nyt spil, er “nåh, endnu en af den slags”. Jeg kan godt lide rogue-lite genren og spiller en del af dem. Jeg finder den understøttende randomness interessant, det giver illusionen af noget nyt hver gang man spiller, i stedet for det samme igen og igen som i andre…Continue Reading “You Complete Me #85: Neon Chrome”

Vi kender det allesammen, vi har oplevet dette typiske computerspilssetup et uendeligt antal gange: man styrer et sæt kolon-prikker op igennem font-typernes skrevne historie med alle de faldgrupper og dramatiske situationer som følger med på vejen… hvad mener du med, at der ikke er noget typisk ved det jeg lige sagde og jeg skulle prøve at slå ordet op i en ordbog?!

Continue Reading "You Complete Me #84: Type:Rider"

Der er stor forskel på hvad der ligges i singleplayerdelen af et computerspil, både på den ene og den anden side af controlleren. Om det er hvad man forventer når man sætter sig ned med det sidste nye indkøbte spil eller hvordan man fordeler budget og tid under produktionen. Ofte spænder det helt fra glorificerede tutorials til fokuserede velovervejede historier. I first person shooters hældes der gerne til den førstnævnte, da det for det meste er en sidenote som de fleste spillereblot skal forbi for…Continue Reading “You Complete Me #83: Battlefield 1”

Jeg var en stor fan af det første Test Drive Unlimited, da det udkom tilbage i 2006. Det var et friskt og lysere alternativ til det dystre og street-smarte Need for Speed: Underground. Derfor så jeg frem til den dag, hvor Atari langt om længe ville tage sig sammen og udgive en efterfølger. Den dag kom, men til min store overraskelse,  havde jeg lyst til at knække skiven blot sekunder efter at den var sat i maskinen. TDU2 lider af Assassin’s Creed II-syndromet, hvilket beskrives…Continue Reading “Test Drive Unlimited 2”

Med Bulletstorm får vi endeligt bevis på at børnearbejde er lovligt i Amerika, da spillet tilsyneladende er lavet af prepubertære 12-årige små drenge. Har du nogensinde undret dig over hvad der ville være blevet af Duke Nukem hvis det havde fået lov til udvikle sig over de sidste ti år? Har du ofte ønsket at man kunne tage to tilfældige ord, sætte dem sammen og på magisk vis skabe nye bandeord? Har du en tendens til at skyde folk i kuglerne i alle de first…Continue Reading “Bulletstorm”

Castlevania: Lords of Shadow startede som et spil der havde intet med Castlevania at gøre og fik senere et makeover og navneskift, fordi det ville med sikkerhed sælge flere kopier. Den slags sker en gang imellem og det ender aldrig godt, det er derfor en stor overraskelse at Lords of Shadow er sådan et solidt kvalitetsprodukt som det er. Spillet er, simpelt sagt, endnu en God of War-klon men en af de bedre af slagsen. Kvaliteten bliver hævet med flot grafik, en udmærket historie og…Continue Reading “Castlevania: Lords of Shadow”

Nogle gange træder gameplay i baggrunden til fordel for præsentation. Det lyder som en rigtig dårlig måde at starte en beskrivelse af et computerspil og det er det normalt også, men i Enslaved: Odyssey to the West er indpakningen bare så suveræn at man vil acceptere hvad som helst. Derfor er det dog ikke sagt at gameplayet i Enslaved er dårligt, fordi det fungerer ganske udmærket og underholder det meste af vejen. Den smukke science fiction historie som er skrevet af Alex Garland (28 Days…Continue Reading “Enslaved: Odyssey of the West”

En pige lavet af bandager bliver taget til fange af et ondt foster med monokel og det er op til en lille dreng af kød at redde hende. Det er setuppet til Super Meat Boy og det bliver kun mere sindssygt hen af vejen. Der kommer ikke mange hardcore platformere nu til dags og det er derfor kun en større fryd at spille Super Meat Boy. Der er over 300 baner, fyldt med kærlige tributes til gamle spil, man skal dog ikke forvente at gennemføre…Continue Reading “Super Meat Boy”