-
2012: Best Horror
Man skal lede længe efter god horror og det var også tilfældet i 2012. Det hjalp selvfølgelig på ingen måde, at der ikke var tid til en Nights of Horror temauge, men jeg så faktisk flere film i genren i forhold til året før, der var bare forsvindende få af dem som var noget værd.
-
Review | Cabin in the Woods
En anmelders job, kan til tider være ret kompliceret. Det er ikke fordi, det er specielt svært eller hårdt, men nogen gange støder man på film, som gør en anmeldelse til en næsten umulig udfordring. Drew Goddard og Josh Whedons The Cabin in the Woods er en af den slags film. Først og fremmest, er det en af den type film som er bedst, hvis man går den i møde med mindst mulig viden om den. Flere af filmens overraskelser kan hurtigt blive ødelagt af bare den mindste viden, så derfor er det generelt en god idé at lave et totalt medie blackout og ikke se nogen trailers eller andet…
-
Splintered Ruins
Stop mig, hvis du hørt dette før: En gruppe unge er ude at rejse, de fester og er glade. De tager på en udflugt, men forlader den almindelige rute og pludselig står de ansigt til ansigt med døden…dam dam DAAAM! Det er en historie som er fortalt tusinde gange før i alverdens horrorfilm, men hvis den bliver godt fortalt, er det en historie man sagtens kan høre igen. The Ruins er godt spillet, flot filmet, uhyggelig og så viser den andre film, som eksempelvis Saw serien, hvordan alt det blodige skal håndteres. Filmen lever noget af det mest effektive og helt igennem modbydelige gore, som jeg har set i lang…
-
Review | Bug
Når man har set så mange film, som jeg har, så opbygger man en viden om hvordan at de bliver skruet sammen. En films struktur, forløb og fortællingsredskaber er ofte kendt farvand. Det er mere og mere sjældent at man bliver reelt overrasket over noget som helst. Derfor ramte William Friedkins Bug måske endnu hårdere, end den normalt ville. Store dele af filmen befandt jeg mig på kanten af stolen, ude af stand til at forudsige hvad der ville ske, hvordan historien ville udvikle sig og hvordan karaktererne ville reagere på situationen. Det er en uforudsigelighed som man møder meget sjældent og hvis man støder på det, så er det…
-
Nights of Horror Classics: Videogames
Horror er en af de genrer, som computerspil kan gøre bedre end film, hvis det bliver gjort ordenligt, fordi de smider én direkte ind i de skræmmende situationer. Jeg har haft mange nervepirrende oplevelser igennem mit liv som gamer og vil derfor anbefale nogle af mine favoritter. Resident Evil var det første spil, som skræmte mig fra vid og sans. Den første gang de udøde hunde hoppede igennem vinduet, troede jeg at jeg skulle dø med en controller i hånden. Serien er desværre blevet mindre og mindre survival horror og selvom RE5 er et godt spil, så er det mere action end det er gyser. Silent Hill 2 havde rystende…
-
Review | My Soul to Take
Normalt er det meningen, at man skal blive bedre med tiden, lære af sine erfaringer og lige som en god vin, ældes med ynde. Wes Craven har tilsyneladende igen intentioner om at følge den filosofi. Craven er en del af den gruppe af genredefinerende instruktører, ofte kaldet Masters of Horror, som også inkluderer John Carpenter (Halloween), Tobe Hooper (Texas Chainsaw Massacre), George Romero (Night of the Living Dead), Stuart Gordon (Re-Animator) og Dario Argento (Susperia). Han markerede sig tidligt med film som Nightmare on Elm Street, The Last House on the Left, The Hills Have Eyes og People under the Stairs. Han satte for alvor sit mærke på den moderne…
