-
Anti-Hollywood Week: Travelling Rules
Så nærmer min afrejse fra Hollywood sig endelige. Den har været længe undervejs, men nu kan jeg glad tage min kuffert i hånden og træde ud i frihedens lys efter mange års fangenskab i det fængsel, der kaldes Hollywood. Luften er frisk, træerne grønne og folk taler i sjove tunger, jeg ikke forstår. Det er en fagre ny verden og jeg føler mig allerede som en ny mand. For at blive i denne overdramatisering, så vender jeg mig langsomt mod de sure vagter og de sindssyge producere, jeg kan mærke tårerne begynder at trille ned af min kind men jeg får stadig krampagtigt løftet min hånd i vejret. Jeg giver…
-
Review | Deu Suay Doo [Raging Phoenix]
Producerne bag selskabet Baa-Ram-Eve, der startede Tony Jaas karriere med Ong-Bak og Tom Yum Goong (The Warrior King), sender nu endnu en kommende stjerne ind i den filmiske verden. For at springe over hvor gærdet er lavest kunne man sagtens kalde Jeeja Yanin den kvindelige Tony Jaa, det er lidt den nemme løsning men det er ikke meget galt. Jeeja Yanin er yderst talentfuld og besidder lige som Jaa markante kundskaber indenfor alverdens kampsport (¤ skønhed mod brutalitet argumentet ligger ligefor, Yanin er noget mildere for øjnene men hun mangler en del af den animalske styrke der gør Jaa så spændende at se på.) Omdrejningspunktet i Raging Phoenix er historien…
-
Review | Joheunnom Nabbeunnom Isanghannom [The Good, The Bad, The Weird]
De sidste mange år har Hollywood været så idéforladt at enhver tilnærmelsesvis original eller god film fra resten af verden straks bliver sat til genindspilning, men man taler aldrig om de film der går den anden vej. Indien, eller mere specifikt Bollywood, har længe taget amerikanske film og genindspillet dem…helst med lidt sang og dans tilsat. I 2007 så man også den flittige og lettere forstyrrede japanske instruktør Takeshi Miike tage fat i den gamle italienske western-klassiker Django og lavede hans egen fortolkning med Sukiyaki Western Django der blandt andet også havde Quentin Tarantino på rollelisten. Det er blot et par eksempler men nu er det vist også på tide…
-
Review | Pontypool
Grant Mazzy (Stephen McHattie) er en garvet og lettere rapkæftet radiovært der sjældent ligger fingrene i mellem. Hans store mund resultere i at han bliver forflyttet til en lille lokal radiostation i den afsides by Pontypool i Ontario, Canada. Der sker ikke meget i den lille by, der er pissekoldt udenfor og den største nyhed omhandler et par fulde isfiskere der har mistet deres hytte. Pludselig begynder meldingerne om kaos og optøjer at strømme ind, folk går tilsyneladende amok uden grund og situationen spreder sig langsomt til hele byen. Er det en virus, er det zombier og hvorfor gentager alle sig selv? Jeg har altid haft en forkærlighed for film der kun foregår…
-
Review | District 9
Der er nogle folk der må sidde tilbage med nogle gevaldigt røde øre efter at have set District 9. Det er de ansvarlige beslutningstagere hos Microsoft, der efter at have hyret Neill Blomkamp og Peter Jackson til at instruere og producere en storslået Halo film og derefter lod hele projektet løbe ud i sandet. Disse, forhåbentlig fyrede, mennesker kan nu stå tilbage og bevidne en massiv misset chance og en af de bedste science fiction film i mange år. Baseret på hans egen kortfilm har Neill Blomkamp præsteret, allerede med hans debutfilm, at skabe en intelligent, original og gribende sci-fi film af så høj karat at den fortjener en plads på…
