Review | Pontypool

Grant Mazzy (Stephen McHattie) er en garvet og lettere rapkæftet radiovært der sjældent ligger fingrene i mellem. Hans store mund resultere i at han bliver forflyttet til en lille lokal radiostation i den afsides by Pontypool i Ontario, Canada. Der sker ikke meget i den lille by, der er pissekoldt udenfor og den største nyhed omhandler et par fulde isfiskere der har mistet deres hytte. Pludselig begynder meldingerne om kaos og optøjer at strømme ind, folk går tilsyneladende amok uden grund og situationen spreder sig langsomt til hele byen. Er det en virus, er det zombier og hvorfor gentager alle sig selv?

Jeg har altid haft en forkærlighed for film der kun foregår på én location, da man ikke kan være afhængig af et sikkerhedsnet f.eks. i form af diverse eksotiske steder og det er derfor helt og holdent op til manuskriptforfatterens, instruktørens og skuespillernes talenter at afgøre filmens kvaliteter.

I Pontypool er man kun i selskab med den lille besætning på radiostationen og et par gæster i studiet, spærret inde af kulde og den (hovedsagligt) usete trussel. Skuespillerne er veloplagte, ledet af den fantastiske stemme af Stephen McHattie (Watchmen, History of Violence) i rollen som Grant Mazzy, det er kun doktorrollen der virker lidt tvivlsom. Der opbygges på effektiv vis en tryggende stemning af magtesløshed og filmen formår gang på gang at overraske (¤ filmen kan også ses som en rammende kommentar på den verden vi lever i nu til dags).

Gode, kreative og originale horrorfilm er sjældne men Pontypool er alle tre ting og mens filmen langt fra er egnet til alle, det er den simpelthen for spidsfindig til, behøver de der savner en anderledes og speciel gyser der bringer minder om tidlige David Cronenberg-film ikke at lede længere.

Instruktør: Bruce McDonald  Forfatter: Tony Burgess  Medvirkende: Stephen McHattie, Lisa Houle, Georgina Reilly, Rick Roberts og Daniel Fathers  Udgivelsesår: 2008  Land: USA  Spilletid: 95 min