Film Review,  Movies

Review | 2012

Roland Emmerich er en instruktør der siden 1992 har stået bag nogle af de største Hollywood-blockbustere og eventfilm, af den slags med de helt store special effects budgetter. Man kan uden problemer sætte ham i samme kategori som eksempelvis Michael Bay men (¤ hvor meget det end piner mig at sige dette) selv Bay har lavet bedre film.

Emmerichs karrieremæssige højdepunkt ligger mere end 15 år tilbage i tiden, i 1994 med Stargate som var en god solid science fiction film. (¤ og inden der er nogen der begynder at brokke sig, over at Universal Soldier ikke bliver nævnt og kommenterer at den jo er “Bad Ass!”, så shh!) Siden dengang er det gået stødt og roligt ned af bakke nærmest uden undtagelser, med film som den larmende Independence Day, den fallerede genindspilning af Godzilla, den dræbende kedelige Mel Gibson-film The Patriot, klimakatastrofe-filmen The Day after Tomorrow der imponere med elendige computergenereret ulve og nu den ligeledes klimakatastrofe-baserede film 2012.

De fleste films mål er at påvirke én og at få publikum til at føle med karaktererne og de situationer de kommer i. 2012 er en af de film der, personligt, har påvirket mig mest i meget lang tid…
Efter filmens enormt lange 158 minutter sad jeg tilbage nærmest i en tåge, alting stod stille, jeg følte mig nødsaget til at tjekke kroppens mest basale funktioner bare for at sikre intet var gået tabt.

Kan jeg stadig trække vejret?

Kan jeg huske mit navn?

Kan jeg bevæge mine fingre? og i så fald er de stærke nok til at knække denne forpulede Blu-Ray skive?

Det virkede som om hvert eneste tåbelige minut af filmen dræbte flere og flere af mine hjerneceller.

Her er blot et par eksempler som også er at finde i filmens trailer:
John Cusack kører fra verdens største jordskælv i en limousine.
Uden flyvetimer flyver Thomas McCarthy fejlfrit igennem den efterfølgende nedstyrtning af en hel bys højhuse.
Hvis man ikke finder disse eksempler åndssvage så er dette lige en film for dig, for os andre tænkende mennesker er dette hverken værd at spilde penge eller tid på.

Så er der kun tilbage at sige: “Jeg elsker sku’ den film fordi den er så godt lavet”. (¤ og til dem der ikke er helt med, så er det en reference til en bestemt 6-stjernet anmeldelse af Independence Day.)

 

Instruktør: Roland Emmerich  Forfatter: Roland Emmerich, Harald Kloser  Medvirkende: John Cusack, Amanda Peet, Oliver Platt, Chiwetel Ejiofor, Thandie Newton, Woody Harrelson, Danny Glover og Zlatko Buric  Udgivelsesår: 2009  Land: USA  Spilletid: 158 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.