Review | Deu Suay Doo [Raging Phoenix]
Producerne bag selskabet Baa-Ram-Eve, der startede Tony Jaas karriere med Ong-Bak og Tom Yum Goong (The Warrior King), sender nu endnu en kommende stjerne ind i den filmiske verden. For at springe over hvor gærdet er lavest kunne man sagtens kalde Jeeja Yanin den kvindelige Tony Jaa, det er lidt den nemme løsning men det er ikke meget galt. Jeeja Yanin er yderst talentfuld og besidder lige som Jaa markante kundskaber indenfor alverdens kampsport (¤ skønhed mod brutalitet argumentet ligger ligefor, Yanin er noget mildere for øjnene men hun mangler en del af den animalske styrke der gør Jaa så spændende at se på.)
Omdrejningspunktet i Raging Phoenix er historien om den onde bande The Jaguars systematiske kidnapning af unge kvinder med det formål at videresælge dem til alskens lyssky rige kunder. Det lyder jo alt sammen meget normalt men det er jo så der hvor filmen viser sine koreanske rødder, for det er ikke deres krop, arbejdskraft eller lignende der bliver solgt. Derimod har The Jaguars fundet en måde hvorved de kan udvinde de menneskelige feromoner gennem kvindernes tårer og bruger dem til en eksklusiv og sexuel parfume som er et hit hos overklassen (¤ ja, det giver ingen mening, plus det virker heller ikke helt som om filmen helt har forstået det og det er jo lidt et problem). Det gør dog ikke så meget, man så jo ikke Ong-Bak eller Tom Yum Goong for historiens skyld, det der til gengæld er et problem er at filmen ikke er særlig god.
Den er dog værd at se alene på grund af Jeeja Yanins forbløffende evner og kampkoreografi. Filmens koreografi er en blanding af Muay Thai, street dance og en nyfortolkning af drunken kung-fu, alt sammen med minimal computerindblanding. Dette har skabt nogle fantastiske kampscener der resulterer i at filmen kan kaldes acceptabel underholdning men heller ikke mere.
Instruktør: Rashane Limtrakul Forfatter: Sompope Vejchapipat Medvirkende: Jeeja Yanin, David Bueno, Marc Nghi Hoang, Roongtawan Jindasin, Chris Kulanusorstit og Sompong Leartvimolkasame Udgivelsesår: 2009 Land: Thailand Spilletid: 112 min