Backlog Bandit,  GaGa Says,  Games

Insert Coin

En af de største og vigtigste ting der er kommet med i den nuværende generation af konsoller er uden tvivl inkorporering af den digitale markedsplads i form af Xbox Live Arcade og Playstation Store.
Det startede tøvende og gumpetungt men efterspørgslen og markedet voksede hurtigt og er nu en uundværlig del af spilindustrien og en god indikation på hvad fremtiden indeholder. (¤ Det har også været yderst betydningsfuldt for hvad der nu er en rig spilkultur på iPhone.)

Muligheden for at sidde i ro og mag i sin sofa og købe et af disse mindre og billigere spil som man måske normalt ikke ville få chancen for at prøve er befriende og der er meget at vælge i mellem. (¤ Både på Xbox og PS3 har man også mulighed for at købe fulde almindelige spil men dette er stadig i opstartsfasen og det vare lidt inden man slipper helt for spilbutikker.)

Det begyndte med urørte versioner af gamle arkadespil, så fik man pyntede udgaver med ny HD grafik og senere helt nye selvstændige spil.
Der er masser af kreativitet og underholdning at finde men det er langt fra lige godt alt sammen og nu hvor Xbox Live nærmer sig 200 titler kan det måske virke lidt uoverskueligt:

Derfor vil jeg vælge nogle enkelte ud som jeg mener er ”must have” titler og vil over de næste 4 artikler forhåbentlig fremhæve spiloplevelser man kan have misset.
Del 1 og 2 vil henholdsvis være om eksklusive Xbox og PS3 titler, del 3 om titler der er på begge og i del 4 vil der være en konklusion af spillene, markedet og fremtiden.

(¤ Jeg er godt klar over at Nintendo Wii også har en markedsplads men for det første har jeg ikke en Wii da den ikke fanger min interesse.
For det andet er Wii’en et stykke legetøj rettet mod familier og børn bevist af størstedelen af de spil der findes til den, ikke fordi jeg har noget imod det der er mange timers sjov at hente og der er også enkelte gode spil til den, men Nintendo påstår hårdnakket af det ikke er legetøj og den også er til gamere som efter min mening er løgn.
For det tredje har jeg ikke lyst til at fægte med armene for at spille et spil især ikke når det næsten kun er Nintendo selv der har forstået hvordan det skal bruges, de fleste spil fra andre udgivere gør kun et halvhjertet forsøg på at bruge kontrolleren ordentligt. Styremåden er efter min mening også langt fra præcis nok, det har hjulpet med Motion-Plus opdateringen men det er stadig ikke noget for mig.
For det fjerde og langt vigtigst for denne artikel, så er Nintendo’s butik ikke meget mere end glorificeret ”backwards-compatibility”, en mulighed for at spille gamle NES, SNES o. lign. spil, hvilket også er godt nok men det ville være det samme hvis man støvede en gammel maskine af og spillede spillene der, intet er tilføjet eller forbedret og tæller på samme måde som Playstation 1 titler på PSN ikke med i denne sammenhæng.
)

Det var introduktionen (¤ og et rant om Wii), første del kommer snarest.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.