-
Review | 2012
Roland Emmerich er en instruktør der siden 1992 har stået bag nogle af de største Hollywood-blockbustere og eventfilm, af den slags med de helt store special effects budgetter. Man kan uden problemer sætte ham i samme kategori som eksempelvis Michael Bay men (¤ hvor meget det end piner mig at sige dette) selv Bay har lavet bedre film. Emmerichs karrieremæssige højdepunkt ligger mere end 15 år tilbage i tiden, i 1994 med Stargate som var en god solid science fiction film. (¤ og inden der er nogen der begynder at brokke sig, over at Universal Soldier ikke bliver nævnt og kommenterer at den jo er “Bad Ass!”, så shh!) Siden…
-
Review | World’s Greatest Dad
Du, kære læser, har med garanti tilbragt mange søvnløse nætter med tankerne rettet mod et af livets store spørgsmål: Hvad er dog blevet af den sære lille mand med den skingre stemme fra den legendariske filmserie Police Academy? (¤ For klarheds skyld vil jeg gerne påpege at visse dele af den ovenstående introduktion er ment ironisk…så lille er han heller ikke.) Men frygt ej, svaret er fundet. Manden bærer navnet Bobcat Goldthwait. Han er siden dengang i 80’erne “blevet voksen” og har bevæget sig om på den anden side af kameraet. Sidste år stod han bag filmen Sleeping Dogs Lie som jeg desværre ikke har set endnu men den skulle eftersigende…
-
Review | A Perfect Getaway
Instruktøren af sci-fi/ horror-mesterværket Pitch Black og dens mindre heldige efterfølger, Chronicles of Riddick, er efter en lang pause tilbage med denne overraskende gode mainstream thriller. (¤ Han lavede også The Arrival med Charlie Sheen, men det eneste jeg kan erindre fra den film er at rumvæsnernes knæ bukker den forkerte vej og at den ikke var synderligt god.) Cliff og Cydney er nygifte og tager til Hawaii på bryllupsrejse. De lokale fortæller om den afsides strand, kendt for dens skønhed, som kun kan nås via en små-farlig tur gennem junglen til fods. De begiver sig på vej og på turen møder de to interessante par. Men ét par er ikke hvad de udgiver…
-
Review | The Wrestler
Da det blev annonceret af Darren Aronofsky skulle instruere et drama om en afdanket wrestler med Mickey Rourke i hovedrollen virkede det ærligt talt en anelse malplaceret, han er trods alt manden bag så eminente (og syrede) film som π, Requiem for a Dream og The Fountain. (¤ Plus han er ved at gøre klar til at instruere remaken af RoboCop, hvilket kun kan blive fantastisk.) Alle spørgsmål eller tvivl bliver dog hurtigt besvaret med et gribende, dybfølt og personligt portræt af en knækket mand. Hvert eneste billede og panorering fortæller, mindst ligeså meget som dialogen, historien om Randy ”The Ram” Robinson hvis storheds blot er et minde der hjemsøger…
