-
It’s X-Mas, Yo! Part IV: A New Hope
Sidste jul lød det sådan: Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke har kræfterne til at slippe væk fra dette horrible slangudtryk, så derfor omfavner jeg det med begge mine arme og fuldender hermed den snart-legendariske “It’s X-Mas, Yo!” trilogi.Det hele var afsluttet og det var sådan set ikke nødvendigt at vende tilbage, men i bedste Hollywood-stil udvider og forlænger jeg trilogien, i stedet for at finde på noget nyt. Det er jo det som folket vil have, nye påfund er håbløst overvurderet. I frygt for at afsløre det hele med det samme, ved allerede i anmeldelsens første linje, at fortælle om filmen er god eller dårlig og…
-
Review | Gummi T
Når man nu har taget rejsen væk fra Hollywood, er man næsten nød til at tage et smut forbi Dannevang. Det er trods alt hjemlandet, men det er samtidig en af de mest frygtede destinationer under hele Anti-Hollywood ugen. Det er ikke en krigszone, hvor man risikerer at blive skudt, der er ingen censur som kunne smide én i fængsel for at sige det forkerte og det er ikke et 3. verdens land hvor sygdom, til enhver en tid, kunne bringe én i knæ, hvis man ikke er forsigtig. Jeg ville ønske det var så vel, i stedet er det et sandt helvede for en anmelder, da den danske filmindustri…
-
Review | Apocalypse Meow aka Cat Shit One
Alle historier er fortalt før, men stop mig, hvis du har hørt denne: To kanin-kammerater, Botasky og Packy, er sendt på en overvågelses-mission af militæret. En gruppe af dromedar-terrorister har taget et dværgkaniner som gidsler og det ser ud til at deres levetid er ved at blive voldsomt forkortet. Botasky forsøger at kalde efter hjælp, men der er ingen i nærheden og de to kanin-soldater er nød til at tage situationen i egne poter. Ok, det er langtfra en ny historie, det er faktisk en standart militær-actionfilm, hvor det bare er talende kaniner der skyder dromedarer i ansigtet. Hvis man ikke forstår hvor vigtigt det er, så gentager jeg lige…
-
Tegnefilmpodcasten Episode 33: Welcome To the Space Show – featuring me!
I den forgangne uge havde jeg den store ære, at være gæsteanmelder på den fremragende danske podcast, Tegnefilmpodcasten. Der skulle snakkes om anime-filmen Welcome to the Space Show, som er blevet rost til skyerne filmverdenen over, et faktum som podcastens vært Martin Houlind og jeg ser ganske uforstående på. Welcome to the Space Show er en visuelt flot film, men så er der heller ikke meget mere positivt at sige om det (hvis man ser bort fra den talende hund). Besøget gik godt, hvis man ignorerer lyden af min stemme og de dumme ting jeg siger. Martin Houlind giver filmen tørre tæsk og gennemgår hvorfor den ikke virker, mens jeg…
-
Review | Happy Feet Two
2011 var året, hvor Pixar gav op, solgte ud og leverede deres dårligste film til dato, Cars 2. Efter det enorme fejltrin var det da meget høfligt, af de konkurrerende studier, at de ikke bare stillede sig op på en lang række, pegede og grinte af dem. I stedet for at gnide salt i såret ved at producere den ene overlegne film efter den anden, udgav konkurrenterne kun middelmådige film. Dreamworks Kung Fu Panda 2 og Puss in Boots var begge søde og charmerende, men heller ikke meget mere end det. Motion Capture teknologien skuffede endnu engang med Steven Spielbergs The Adventures of Tintin og fiaskoen Mars Needs Moms. Blue…
-
Review | The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn
Jeg har tidligere nævnt, at det var op til Steven Spielberg og Peter Jacksons The Adventures of Tintin at bevise motion-capture teknologiens brugbarhed i moderne animationsfilm, efter at Robert Zemeckis har pint publikum med film som Mars Needs Moms, The Polar Express og A Christmas Carol. Nu har jeg endelig set filmatiseringen af Hergés populære tegneserie og spørgsmålet er så om det er lykkedes for dem. Svaret er et meget bestemt, ja og nej. The Adventures of Tintin er en teknisk flot film og der er et tydeligt øje for detaljer. Som en tommelfingerregel, når jeg ser denne type film, overvejes det om jeg hellere ville se den som en…
