20 Years of GaGa: The One About Changing Plans

Det er ikke altid der er noget at gøre ved det, en gang i mellem ændre planer sig bare. Du ved, den der situation hvor man tager til en tropisk ø for at feste og pludselig har man slagtet en puma for at opgradere sin rygsæk og er med et væk, en trænet supersoldat.

Jeg elsker den malaria-drevne inferno-generator man kender som Far Cry 2 og man kan sagtens argumentere for, at Far Cry 4 videreudviklede gameplayelementer og systemer og rent faktisk er et bedre spil, men Far Cry 3 har en helt speciel plads i mit hjerte.

Udover at være et mesterligt eksempel på hvordan man kan kombinere first person shooters og open worlds, stealth og aggression, rpg-lignende upgrades og pure action, så cementerede det også i min hjerne at motion capture i computerspil kunne være noget vidunderligt. Spillets skurk, Vaas Montenegro, er en af de bedste karakterer i spilhistorien, skræmmende, intens og manisk. Han blev særdeles fremragende portrætteret af Michael Mando og det var faktisk i en så altoverskyggende grad, at da han forsvandt i den anden halvdel af spillet, efterlod det et gabende hul som ikke kunne udfyldes… heldigvis var gameplayet stadig eminent.