Under julekalenderens 10. låge bliver grænserne prøvet af.

I dag bliver der prøvet alle mulige grænser af, blandt andet hvor lang en overskift kan tillade sig at være, hvordan sidens format kan bruges og hvor meget min latterlige humor kan holde til. En af de vigtigste ting ved det nye side-design, er at en ting kan være mere end én ting samtidig. Nu kan en anmeldelse både være Film Review og Nights of Horror uden at skulle postes flere gange. Konceptet med dobbeltbetydning i en anmeldelse blev også prøvet i det gamle design med Crank & Crank 2… som samtidig har den dummeste overskift jeg nogensinde har skrevet.

---

SUPER EXTENDED ULTRA-COMBO FRIENDSHIP GANGBANG PARTY EDITION: REVISIT OF THE DAMNED & DESTROY MY MEMORIES: CRANK & CRANK 2

Tilbage i 2006 tromlede Mark Neveldine og Brian Taylor gennem væggene til Hollywood. De kedelige slipsedyr i filmbyen var langt fra beredt på den galskab de bragte med sig. Deres debutfilm, Crank, virkede som om at de havde lavet en actionfilm sammen med nogle venner i deres onkels baghave, mens de var påvirket af alkohol og stoffer. Grunden til at man får den følelse, er måske mest af alt fordi det ikke er langt fra sandheden, men det bidrager bare til filmens rå og kaotiske stil. Dette er, om nogen, filmen hvor den ofte hadet lynhurtige MTV-agtige klippestil passer perfekt til.

Plottet i Crank er såre simpelt, det er i bund og grund Speed med et menneske i stedet for en bus. Chev Chelios (Jason Statham) får indsprøjtet en sjælden gift i blodet og hvis hans adrenalin-niveau falder, så dør han. Det er et fantastisk setup til en actionfilm, ikke for mange dikkedarer, det er bare fuld fart frem.

Ved gensynet blev jeg dog overrasket over, at filmens momentum ikke var så hæsblæsende som jeg huskede. Flere gange under filmen stopper den frembrusende action næsten helt, hvilket normalt er en god idé for at give publikum et pusterum, men her sløver det tempoet lidt for meget og er også stik imod hele konceptet med at Chelios dør hvis han sænker farten. Disse små pauser giver dog en smule plads de andre skuespillere, der trods alt er med i filmen, hvis man ser forbi den altoverskyggende Statham. Country-sangeren Dwight Yoakam er lige så slesk og afdanket som han plejer at være, Efren Ramirez fra Napoleon Dynamite kaster rundt med de løse håndled og Amy Smart er næsten alt for sød til at gå igennem filmens mange prøvelser (så som semi-voldtægt på åben gade) som Chelios’ kæreste.

Crank er stadig en udmærket actionfilm, selv om farten er gået lidt af den. Heldigvis slutter den i højeste gear og efterlader et godt indtryk. En sen elevatortur, hvor Chelios ser syner og den over-the-top slutning, er gennemblødt af den galskab som desværre mangler et par andre steder. Tidens tand er dog ikke nok til, at jeg vil lave om på den oprindelige karakter.

Karaketern tilbage i 2006 var 7 ud af 10 og det forbliver den på:

Instruktør: Mark Neveldine, Brian Taylor  Forfatter: Mark Neveldine, Brian Taylor  Medvirkende: Jason Statham, Amy Smart, Dwight Yoakam, Efren Ramirez, Jose Pablo Cantillo, Carlos Sanz og Reno Wilson  Udgivelsesår: 2006 Land: USA  Spilletid: 93 min

Jeg hadede Crank: High Voltage, da jeg for første gang så den tilbage i 2009. Ok, had er måske et lige lovligt stærkt ord, men jeg var meget skuffet. Det er tydeligt, hvis man går tilbage og læser min anmeldelse fra dengang, men det var en af mine første anmeldelser og der er sket mange ting siden. Først og fremmest, så er anmeldelsen elendigt skrevet og jeg kan roligt sige, uden at være selvglad, at jeg heldigvis er blevet væsentlig bedre siden da. Derefter kan man tage næsten hvert eneste kritikpunkt, som jeg havde dengang og de blev hovedsagligt mødt med positive reaktioner ved dette gensyn. Den sidste ændring, var en betydelig øget mængde af alkohol i blodet, hvilket sikkert var det som humøret manglede tilbage i 2009.

Allerede fra første sekund er det tydeligt, at Crank: High Voltage bliver en mere sindssyg oplevelse end etteren, da det første man ser, er at Chelios får indopereret et billigt kinesisk mekanisk hjerte med tilhørende bilbatteri og det bliver kun mere absurd derfra. Det er også åbenlyst fra starten, at betydeligt bedre håndværk bag kameraet. Action-sekvenserne er mere intense, de er meget bedre filmet og klippet sammen. Adrenalinen flyder uhæmmet gennem hele filmen, galskaben er skruet op til 11 og jeg følte mig konstant underholdt.

Jason Statham slipper mere vildskab løs, men han bliver overgået af mange af side-karaktererne. Dwight Yoakam og Amy Smart vender tilbage, det samme gør Efren Ramirez, men denne gang spiller han, Venus, den psykopatiske tvillingebror til hans karakter fra den første film. Han har hans broders løse håndled, men han lider også af Full Body Tourettes, hvilket er så useriøst at man næsten ikke kan andet end at grine af det. Bai Ling, som jeg ikke kunne udstå den første gang, har aldrig overspillet så meget og jeg fandt det freaking hilarious. Derudover har man Clifton Collins Jr. som over-the-top gangster, David Carradine som ældgammel liderlig kineser, en masse pornostjerner og Gerri Halliwell, fra Spice Girls, som Chelios’ mor…du ved, bare fordi.

Ved gensynet kunne jeg ikke andet end at værdsætte Crank: High Voltages galskab. Der er spandevis af platte jokes, 8-bit grafik, overdrevne actionscener, Godzilla-inspireret monster slåskamp, pixeleret sex på en travbane, skurkens afskårede hoved i et akvarium og det hele er iscenesat til musik fra det sindssyge geni, Mike Patton. Min mening om filmen er vendt 180 grader og det er helt sikkert en film, jeg kommer til at se igen (med masser af øl på bordet, selvfølgelig).

Karakteren i 2009 var 3 ud af 10, men det ændres denne gang til en som passer mere overens med den første:

Instruktør: Mark Neveldine, Brian Taylor  Forfatter: Mark Neveldine, Brian Taylor  Medvirkende: Jason Statham, Amy Smart, Dwight Yoakam, Efren Ramirez, Clifton Collins Jr, Bai Ling, David Carradine og Corey Haim  Udgivelsesår: 2009  Land: USA  Spilletid: 96 min

EPILOGUE: Under et interview til deres nyeste film, Ghost Rider: Spirit of Vengeance, kommenterede Neveldine og Taylor, at de altid har ønsket at arbejde sammen med Nicolas Cage og at de faktisk oprindeligt ville have ham i hovedrollen i Crank filmene. Det virker lidt som et drømmescenarie i min bog, fordi selv om at Jason Statham er ganske udmærket i rollen, så ville filmen have en helt anden karakter med Cage i spidsen.

Statham er fin som actionstjerne i en masse film, men han er også lidt af et prustende monster og der er på intet tidspunkt nogen tvivl om at han sagtens kan tæve alverdens folk. Hvis det havde været Nicolas Cage, så havde det været mere fantastisk og endnu mere sindssygt, når han klarede ærterne. Yderligere har Cage bevist flere gange, at han gør crazy mere underholdende end langt de fleste i industrien.

Det falder mig også lige ind, at det ville have skabt en pudsig psuedo-trilogi. I slutningen af Crank: High Voltage er der ild i Chev Chelios’ hoved og Ghost Rider er et skelet med ild i, så den naturlige rækkefølge er jo selvfølgelig Crank, Crank: High Voltage og Ghost Rider: Spirit of Vengeance. Jeg ønsker intet mere end at leve i det alternative univers, hvor det er begivenhedernes forløb.