Review | Tom Yum Goong 2
Det velkendte udtryk “taking the high/low road” blev ved med at hænge i mine tanker, efter jeg havde set Tony Jaas nyeste actionbrag Tom Yum Goong 2 (a.k.a. The Protector 2). Idéen om at der er en rigtig og en forkert måde at gøre ting.
Prachya Pinkaew og Tony Jaa var med til at starte en bølge af moderne kung fu film med Ong Bak og Tom Yum Goong. Det var brutalt, in-your-face og vanvittig imponerende action som efterlod seeren lamslået og ude af stand til at forstå, hvordan der ikke døde stuntmænd til højre og venstre med nogle af de sindssyge ting de udførte foran kameraet. Der var ikke nogen hurtige MTV klip for at skjule en manglende impact, der var ikke wire-træk i alt hvad der skulle bevæge sig og jeg er forholdsvis sikker på, at de bare ramte hinanden rigtigt for at det skulle se mere virkeligt ud. Den tradition videreførte Gareth Evans og Iko Uwais i The Raid og det blev modtaget med glæde af hungrende actionfans som for længst er blevet træt af, at enhver kamp bliver søbet ind i computereffekter. Filmene blev hurtigt populære, var en succes verden over og med succes følger der ofte penge. Det store spørgsmål er så, hvad man gør med den ekstra kapital.
Det skal siges, at jeg endnu ikke har set The Raid 2. Jeg nåede ikke at fange den på CPH PIX og jeg må vente utålmodigt nogle måneder endnu, men udfra traileren, hvad jeg har læst online og behind the scenes optagelser føler jeg mig sikker i denne sammenligning. Sat på en spids, så skal The Raid 2 ikke gøre ret meget mere end én ting rigtigt for at klare sig bedre end Tom Yum Goong 2. Det tyder på, at Gareth Evans har brugt det budget til at udvide filmens kanvas, åbne nye muligheder og gøre filmens action endnu mere episk end dens forgænger. I stærk kontrast, virker det som om den eneste tanke i Prachya Pinkaews hoved ved synet af flere penge er, at nu kan de lave det hele på computer.
På intet tidspunkt i Tom Yum Goong 2 har folkene bag truffet det rigtige valg. Det virker som om, at de aldrig har forstået hvad der gjorde de andre film populære, fascinerende og succesfulde. Mens jeg værdsætter at et øget budget har åbnet op for kreativiteten og tilladt scener som de ikke kunne lave før, så kommer man til en film som Tom Yum Goong 2 for at se hård, brutal action og bestemt ikke for computerskabte stuntmænd, som man får rigeligt af i amerikanske blockbusters. Det burde være fantastisk, endelig at få Tony Jaa og JeeJa Yanin side om side, men i stedet er det næsten umuligt at finde en scene som ikke er ødelagt af en akavet comuptereffekt, overflødige wire-træk eller en malplaceret joke. JeeJa Yanin klarer sig bedre end Tony Jaa i filmen, måske alene af den grund at hun er mindre med og derfor er mindre tid til computereffekter.
Tom Yum Goong 2 er en frustrerende, grim og ganske forfærdelig film. Det er et klokkerent eksempel på, at der er forkerte måder at gøre ting på og hvis man ikke forstår hvorfor man er succesfuld, så er det svært at fortsætte ned af den vej. Som en lille sidenote, så har RZA sneget sig ind i endnu en actionfilm og jeg har endnu ikke forstået hvem der syntes dette er en god idé. Her stener han sig vej gennem sine replikker i en sådan grad, at jeg faktisk tror at selv Steven Seagal kunne give karakteren mere udtryk.
Instruktør: Prachya Pinkaew Forfatter: Eakasit Thairaat Medvirkende: Tony Jaa, RZA, Petchtai Wongkamlao, Jeeja Yanin og Marrese Crump Udgivelsesår: 2013 Land: Thailand Spilletid: 104 min