All Your Christmas… Day 6

Efter at jeg vendte Nintendo ryggen, blev det Sonys tur til at vise mig hvad den næste generation af computerspil kunne bringe. Jeg havde rigtig mange gode oplevelser med den første Playstation, men de blegner alle i forhold til mine minder af Final Fantasy VII. Det syvende kapitel i den elskede japanske rollespils-serie, var som intet andet i sin tid. Det var ganske enkelt mindblowing (jeg ledte efter et dansk ord, der beskriver denne overvældende følelse, men jeg trak en nitte) på alle tænkelige planer, en kæmpestor verden med uendelige muligheder, en gribende historie og blændende flot grafik. Det er ikke et spil, der egner sig til et tilbageblik, da det er håbløst forældet og man kan ikke meget andet idag, end at ryste på hovedet af det, men dengang var det fantastisk.

En ven og jeg stormede ud i butikkerne for at finde dette nye mesterværk, skyndte os hjem og smed det i maskinen. Derefter fulgte 23 timer af forundren, glæde og frustration. Vi så os blinde på et skib og kunne simpelthen finde ud af hvad man skulle gøre. Efter de 23 timer slukkede vi maskinen og tænkte at det kunne være en god idé med noget mad, så det blev hurtigt arrangeret og skovlet ned. Derefter kigge vi på hinanden, skulle vi sove eller spille videre? I fællesskab tændte vi spillemaskinen igen og til vores store glæde, var løsningen til vores båd-problem lige foran os.

Noget med skoven og træer… eller i dette tilfælde skibe og knapper.