GaGa Says

All Your Christmas… Day 3

Når vi nu snakker biografer, så er jeg lykkelig over, at jeg overhovedet havde en lokal biograf i min ungdom. Kerteminde er ikke specielt stor by og Kerteminde Kino kunne kun eksistere, hvis alt arbejde var på frivillig basis. Så jeg gerne bringe en lille tak til de ansatte som gjorde det muligt for mig at fodre min på det tidspunkt spirrende filminteresse, helt uden at få noget for det.

Biografen var aldrig lige hurtig til at få de nye film og udvalget var altid minimalt, men det var billigt og lige rundt om hjørnet, så jeg var godt tilfreds. Jeg så rigtig mange film i Kino og havde mange gode oplevelser, det var blandt andet der hvor jeg var fuldstændigt lamslået af Steven Spielberg’s mesterværk Jurassic Park, men stedet vil for evig tid blive husket for en ting som jeg kun har oplevet én gang og så aldrig siden. Det var første og sidste gang, at jeg har prøvet at blive nægtet adgang til en film. Den danske censur og aldersmærkning er mest af alt vejledende, men det stoppede ikke billetdamen i at afvise mig og en vens forsøg på at se Street Fighter: The Movie. På det tidspunkt var vi pænt sure, men i retrospekt forsøgte damen sikkert bare at redde os fra en rædselsfuld film.

Undskyld jeg ikke hørte efter, dame, du havde hjertet det rette sted.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.