All Your Christmas… Day 2

Der var engang, hvor jeg var et kendt ansigt i den lokale biograf. Det store lærred blev besøgt ofte, i en årrække 5-8 gange om måneden. Den tid er dog længe overstået, mest på grund af skyhøje priser, et ofte dårligt opdraget publikum og det faktum, at jeg nu har mig et stort dejligt plasma-tv. Men der er stadig nogle biograf-oplevelser fra dengang som blev hængende og som jeg mindes i dag, af forskellige grund. Den ene af dem, var en verdenspremiere og dem kommer man trods alt ikke til så tit.

Først lidt baggrunds-historie som var med til at gøre premieren til noget specielt, især i det at filmen ikke var noget at råbe hurra over. Tilbage i november 1999 havde jeg en ganske alvorlig allergisk reaktion, hvilket resulterede i, hvad der bestemt kan beskrives som tredjegrads-forbrændinger hele vejen op af begge ben. Jeg druknede i overvældende smerte i flere dage og jeg blev derfor kørt på hospitalet. Lægerne så måbende på, uden den mindste idé om hvad fanden der var galt med mig og de mente derfor, at det var på sin plads at få mig indlagt i en fart. Det er så her, hvor filmen kommer ind, for jeg havde nemlig billetter til verdenspremieren på Peter Hyams’ End of Days med Arnold Schwarzenegger og jeg havde ikke tænkte mig, at de skulle gå til spilde. Så jeg bestemte mig for at udskyde indlæggelsen og tog i biografen. Det var nogle smertefulde timer, på mange måder, men jeg er sikker på at filmen virkede bedre på mig, da jeg selv kunne være på mine sidste dage. Det er forholdsvis åbentlyst at jeg overlevede sygdommen, men så meget kan man ikke sige om min mening om End of Days. Jeg har set den siden og den er sgu ikke ret god, faktisk er den nærmest pinlig nogle steder.

“What is that, eastern time?” anyone…