GaGa Says

Starlight: Natalie Portman

Denne uges stjerne kommer direkte fra en oscarvindende præstation i Darren Aronofskys Black Swan og en rolle i en af årets største superheltefilm, Thor. Denne skønhed er, i modsætning til mange smukke mennesker, også en fremragende skuespiller og har været det lige siden man første gang stiftede bekendtskab med hende. Hun har gennem hele sin karriere valgt interessante og spændende filmprojekter. Film som V for Vendetta, Paris je’taime, Goya’s Ghosts, Mr. Magorium’s Wonder Emporium og Garden State har vist hendes mange forskellige talenter. Hun var selvfølgelig også med i de tre knap så heldige nye Star Wars-film, men jeg har lidt på fornemmelsen at det ikke kun var skuespillerne, der var problemet i de film. Jeg ser også frem til hendes rolle i Hesher, overfor Joseph Gordon-Levitt, og Your Highness, overfor James Franco.

De to film jeg vil anbefale, udover Black Swan selvfølgelig, er Léon og Closer. Luc Bessons fantastiske Léon var første gang man så Natalie Portman og det er stadig en af hendes absolut bedste roller. Samspillet og kemien mellem Portman og Jean Reno er eminent og så få man Gary Oldman i fuld psycho-mode. Man skal bare huske at se Director’s Cut, da det i mit hoved er den eneste rigtige version.

Den anden film, Mike Nichols kraftfulde drama, Closer var fyldt med stærke skuespils-præstationer. Natalie Portman, Clive Owen, Jude Law og selv Julia Roberts er alle særdeles fremragende i dette følelsesmættet og velskrevne drama.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.