Good News / Bad News,  News

A Good News / Bad News Thing

Så har jeg igen gennemsøgt nettet og har fundet frem til en håndfuld nyheder.

The Good

Jaa-Yanin Teamup
Det ser ud til at Tony Jaa er kommet til fornuft, han har droppet alt det der munkehalløj og vender tilbage til det han gør bedst, nemlig at tæve folk på film. Men nyhederne er endnu bedre end som så. Jaa kommer til at stå overfor Jeeja Yanin (Raging Phoenix, Chocolate) som bedst kan beskrives som den kvindelige version af Jaa. Derudover bliver det hele styret af fight choreographer Panna Rittikrai og instruktøren Prachya Pinkaew som stod bag Ong-Bak og Tom Yum Goong (The Protector). Filmen bliver Tom Yum Goong 2 3D.

Jeremy Renner for Bourne Legacy
Efter både Matt Damon og Paul Greengrass forlod Bourne-serien, har det stået lidt stille og Hollywood kunne ikke finde ud af hvad de skulle gøre (for de kan jo ikke bare stoppe…). Nu er der så kommet nyheder om at Jeremy Renner (The Hurt Locker, The Town) indtager hovedrollen i den kommende Bourne Legacy. Det forlyder også, at han ikke kommer til erstatte Damon, hvilket nok betyder han spiller en anden karakter og Bourne måske slet ikke er med. Renner er en fremragende skuespiller og jeg vil langt hellere se en actionfilm med ham end med Damon. Jeg er dog lidt nervøs for at han bliver spredt for tyndt, i det at han formentlig skal overtage Mission: Impossible fra Tom Cruise og så skal han også spille Hawkeye i The Avengers og muligvis en enkeltstående film oveni hatten.

Mortal Kombat is Back
Mortal Kombat er tilbage! Det er i 2D, det er R-rated og det er awesome!

The Bad

Sidney Lumet R.I.P.
Så mistede filmindustrien desværre endnu en af de helt store. Sidney Lumet, instruktøren bag klassiske mesterværker som blandt andet The Verdict, 12 Angry Men, Dog Day Afternoon, Network og Serpico, er desværre gået bort. Han var et sandt geni og han er allerede savnet.

Piranha 3DD
Jeg var en af de få der faktisk godt kunne lide Alexandre Ajas Piranha 3D og jeg var klar på mere sjov i Piranha 3DD, indtil jeg så hvem der er involveret. Den første film havde Elisabeth Shue, Ving Rhames, Richard Dreyfuss, Adam Scott, Christopher Lloyd, Jerry O’Connell og Dina Meyer på rollelisten. Den kommende film har David Koechner, Danielle Panabaker, Adrian Martinez, Matt Bush og Gary Busey. Det værste er dog ikke det slatne cast, men derimod at filmen skal instrueres af John Gulager, manden der stod bag de tre Feast film. Den første var ok, men de to sidste er nogle af de dårligste film som jeg nogensinde har set.

Arnold Schwarzenegger & The Terminator
Nu når Arnold Schwarzenegger ikke længere er The Guvernator, så skal han jo selvfølgelig tilbage til Hollywood. Selvom alle der var vidne til hvor meget han lignede en våd, gammel karklud i The Expendables, helst ville se ham blive væk. Udover at han skal ligge stemme til en billig tegnefilmserie for børn, under titlen The Guvernator, så er han nu også en del af en Terminator-pakke som man forsøger at sælge til studier i Hollywood. Foruden Schwarzenegger indeholder pakken også instruktøren Justin Lin (Annapolis, Fast & The Furious, Fast Five og Tokyo Drift). Jeg har ikke lyst til at se en ny Terminator-film, jeg har ikke lyst til at se på en gammel slatten mand i rollen som en Terminator og jeg har slet ikke lyst til at se en Terminator-film instrueret af manden bag Tokyo Drift.

The Broken

Sony
Hvis man har en Playstation 3, så har man uden tvivl opdaget at den ikke kan gå online. For mere end uge siden, gik Playstation Network ned og det var derved ikke længere muligt at spille online multiplayer eller benytte sig af Playstation Store. Det var et meget ubelejligt tidspunkt at det skete på, fordi at Portal 2, Mortal Kombat og SOCOM 4 lige var udkommet og alle har en vigtig online-del. Desuden havde man også påskeferie, som man jo passende kunne bruge på at spille de nye spil. Det er dog ikke det største problem. Sony udtalte hurtigt at det var et hacker-angreb udefra, der var skyld i det hele og de har derfor taget servicen ned for at minimere skaderne. Det er én ting og det betyder ikke så meget, det er jo godt vejr, men der gik 6 dage før Sony tog sig sammen og meddelte at ens private oplysninger muligvis var stjålet. Ens log-in, kodeord, adresse, navn og e-mail var højst sandsynligt alt sammen tilgængeligt for hackerne. Sony kommenterede at de ikke kunne se om ens betalingsinformation også var stjålet, men de kunne heller ikke sige om de var i sikkerhed. Det er bare ikke godt nok, Sony! Servicen er stadig nede og der går nok endnu en uge før det kommer op igen, men det bliver spændende at se hvad situationen kommer til at koste Sony i fremtiden. Ikke kun økonomisk, men også i folks tillid til firmaet.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.