2010,  Best Ofs

MMX: Best Drama

Runners up: Winter’s Bone, Lebanon, Greenberg og The Kids are All Right

Ree Dollys jagt på hendes kriminelle far i Winter’s Bone var en hjerteskærende beretning om mod, stædighed og styrke. Det kolde Ozark-område ligger som en hård baggrund for hendes møde med faderens lyssky og modbydelige omgangskreds på vejen mod at hjælpe hendes fattige familie. Filmen bliver båret af en Oscar-værdig præstation af den unge Jennifer Lawrence. Krigsfilmgenren bliver vendt på hovedet i Lebanon, hvor seeren føler den samme paranoia og klaustrofobi som filmens hovedpersoner, der er indespærret i en gammel tank mens der regner død og ødelæggelse ned omkring dem. Efter mange mere eller mindre vellykkede komedier de seneste år, var det rart at se Ben Stiller i en krævende dramatisk rolle. Det var neurotisk, akavet og sjovt, bragt på film i fornem stil af The Squid and the Whale instruktøren Noah Baumbach. The Kids are All Right var et anderledes familiedrama fyldt med kvalitetsskuespil. Julianne Moore, Annette Bening, Mark Ruffalo samt de to kids, Josh Hutcherson og Mia Wasikowska hævede filmen til meget mere end der stod på papiret.

Hvis man var en af dem som afskrev The Social Network på forhånd, som den der Facebook-film, så burde man skamme sig. For ikke nok med at være et interessant billede af vores tid, så var det også en af årets bedste film. David Fincher forbløffer endnu engang med en film hvor alting falder i hak. The Social Network viser en gribende historie (sand eller ej), har et forrygende velspillende cast, et skarpt manuskript fra Aaron Sorkin, et eminent score fra Trent Reznor og en flot billedside. Det er en vigtig film og bør ses af alle.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.