GaGa The Movies’ Best of 2009: Episode 3

Bedste Instruktør: Quentin Tarantino – Inglourious Basterds
Runners-up: James Cameron – Avatar, Darren Aronofsky – The Wrestler, Neill Blomkamp – District 9 og Kathryn Bigelow – The Hurt Locker

Instruktør-kategorien var igen i år en svær nød at knække, der var mange enestående bedrifter. James Cameron vender tilbage til Hollywood, efter 12 år under havets overflade bogstaveligt talt og han er stadig en af filmverdenens største pionerer. Cameron har med Avatar skabt en vision der revolutionerer 3D-mediet og som efter min mening, om nogle år, vil betragtes som en redning for store dele af filmindustrien og biografer verdenen over.

James Camerons tidligere kone, Kathryn Bigelow, har instrueret en af de mest intense og nervepirrende krigsfilm nogensinde.
Darren Aronofsky leverer en intim og gribende filmoplevelse der er omtrent så langt fra hans normale stil som man kan forestille sig.
Og Neill Blomkamp bryder, som tidligere omtalt, ind i filmindustrien med en ualmindelig kompetent debut.

Der er bare noget helt specielt over hvad Quentin Tarantino har præsteret med Inglourious Basterds.

Tarantino er, velfortjent, en af de mest skelsættende, indflydelsesrige og ikoniske instruktører af hans generation. Han har med kun få film (Reservoir Dogs, Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill og Death Proof) allerede sikret sig en plads i historiebøgerne. Med det bagkatalog, Inglourious Basterds’ titel, historie samt filmens trailer blev der sat nogle helt klare forventninger til hvad Tarantinos 6. (eller 7. hvis man tæller Kill Bill som to film) film ville blive, men slutresultatet er så meget mere end det.

Et på samme tid storslået og intimt mesterværk.

Bedste Manuskript: Quentin Tarantino – Inglourious Basterds
Runners-up: Scott Neustadter & Michael H. Weber – (500) Days of Summer, Rian Johnson – Brothers Bloom, Peter Morgan – Frost/Nixon og Jason Reitman & Sheldon Turner – Up in the Air

Tarantino har altid været dialogens mester, Inglourious Basterds har masser af dialog og det er alt sammen fan-freakin-tastic. (500) Days of Summer, Brothers Bloom og Up in the Airs manuskripter er alle yderst velskrevne, intelligente og bidende humoristiske. Frost/Nixon skarpe politiske manuskript var også et af de gode minder fra det forgangne år.

Bedste Skuespiller: Mickey Rourke – The Wrestler
Runners-up: Jeremy Renner – The Hurt Locker, Clint Eastwood – Gran Torino, Frank Langella – Frost/Nixon og Tom Hardy – Bronson

Mickey Rourke gør endnu et af sine utallige comebacks med en kraftfuld præstation i The Wrestler. Der er mange lag af følelser, smerte og gemt håb i den dæmpede rolle som wrestleren Randy “The Ram” Robinson.
Jeremy Renner får for alvor gang i karrieren i The Hurt Locker, Frank Langella har sit livs rolle som Nixon i Frost/Nixon mens Clint Eastwood på fornem vis afslutter en legendarisk skuespiller-karriere med Gran Torino.
Tom Hardys maniske rolle i Bronson sender straks tankerne tilbage til Malcolm McDowell i A Clockwork Orange og det kan kun betragtes som et kompliment. Det skal lige noteres at jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke fik plads til Joseph Gordon-Levitt i (500) Days of Summer men nu er der jo kun fem nominerede i hver kategori.

Bedste Skuespillerinde: Zoe Saldana – Avatar
Runners-up: Marion Cotillard – Public Enemies, Zooey Deschanel – (500) Days of Summer, Alison Lohman – Drag Me to Hell og Vera Farmiga – Up in the Air

Vera Farmiga får endelig den mainstream-anerkendelse hun så længe har fortjent i Up in the Air, Alison Lohman gør det glimrende som scream-queen i Drag Me to Hell, Zooey Deschanel er skøn i (500) Days of Summer, Marion Cotillard bringer både styrke og kærlighed til rollen som Billie Frechette i Public Enemies og så vinder en computeranimation prisen??
Sådan kunne reaktionen lyde fra en af de fjolser der fordømte Avatar inden de overhovedet havde set den og sagde “wah, det kan jeg ikke sætte mig ind i, det er jo blå mennesker, wah wah”. Men for dem der har set filmen (og hvis intelligens ikke blive intimideret af farven blå) kan det ikke komme som den store overraskelse, Zoe Saldana spiller fænemonalt og tilfører de fantastiske effekter sjæl, styrke og sårbarhed. Jeg fik flere gange gåsehud, så smuk og gribende var hendes præstation.

Bedste Skuespiller i en birolle: Christoph Waltz – Inglourious Basterds
Runners-up: Joseph Gordon-Levitt – G.I. Joe, Daryl Sabara – World’s Greatest Dad, Paul Giamatti – Duplicity og Tom Wilkinson – Duplicity

Christioph Waltz får det bedste ud af Quentin Tarantinos manuskript som den djævelske og kølige Col. Hans Landa i Inglourious Basterds. G. I. Joe var en underholdende men ret middelmådig actionfilm trukket ud af relativ ligegyldighed af en dejligt over-the-top skurkerolle spillet vidunderligt diabolsk af den evigt undervurderede Joseph Gordon-Levitt. Daryl Sabara overraskende transformation fra spy kid til dumt svin er også værd at bide mærke i og så var det super underholdende at være vidne til Paul Giamatti og Tom Wilkinson oppe mod hinanden i Duplicity.

Bedste Skuespillerinde i en birolle: Evan Rachel Wood – The Wrestler
Runners-up: Rachel Weisz – Brothers Bloom, Marisa Tomei – The Wrestler, Mélanie Laurent – Inglourious Basterds og Anna Kendrick – Up in the Air

Der var tæt løb mellem Marisa Tomei og Evan Rachel Wood i denne kategori, begge fungere som den emotionelle kerne i The Wrestler og begge spiller særdeles fremragende. Det var Woods portræt af den forsømte datter der i den sidste ende gjorde størst indtryk og derved tog æren som bedste kvindelige birolle i år. Unge Anna Kendrick var også vanvittig charmerende i Up in the Air og det bliver spændende at følge hende i fremtiden.

Bedste Voice-Act (Stemmeskuespil): Jason Schwartzman – Fantastic Mr. Fox
Runners-up: George Clooney – Fantastic Mr. Fox, Kevin Spacey – Moon, James Caan – Cloudy with a Chance of Meatballs og Ed Asner – Up

Bedste voice-act (eller bedste stemmeskuespil på mindre amerikaniseret dansk) er en ny kategori i år, med mange vidunderlige stemmer at vælge i mellem, men en ting skal lige på det rene først; film som eksempelvis Avatar kan ikke medtages i denne kategori da der i det tilfælde er tale om performance capture og ikke “kun” stemmeskuespil. Der er trods alt forskel mellem at ligge stemme til en figur og så at ligge krop, bevægelse og ansigtsudtryk til.

Kevin Spacey var næsten en regulær Hal2000 i Moon, George Clooney var fantastisk som Mr. Fox og Ed Asner var gammel og bitter på den sjove måde i Pixar’s Up. Omtrent enhver sætning talt af Jason Schwartzman er hysterisk morsom og sagt med en lækker tør og pint humor.

Del 4 følger med bedste action, thriller, horror og komedie er på vej.