Review | Borderlands

Der er noget så vidunderligt vanedannende ved at nedkæmpe en modstander for derefter at røve hans lig. En evig søgen efter udstyr med bare lidt bedre stats, ild immunitet eller måske lidt glimmer (¤ det sidste er yderst sjældent). Det kan vække en ”loot-whore” i de fleste gamere, det er medvirkende til World of Warcraft og Diablo’s popularitet og var hovedårsag til at jeg gennemførte det ellers ret middelmådige Too Human to gange.

I Borderlands har Gearbox fokuseret på (næsten) tilfældigt genererede våben og er endt op med, efter eget udsagn, 8,76 bazillion guns (¤ hvilket både er et åndssvagt tal og det er selvfølgelig også løgn, det rigtige tal er 17.750.000 og de er langt fra unikke…men grundidéen er klar nok, der er mange).

Blandingen af et øde futuristisk landskab, rollespil og first person shooter er set før, mest markant i sidste års Fallout 3 (¤ og næste års Rage). Men der hvor Fallout 3 var et rollespil med shooter-elementer, er Borderlands en shooter med rollespil-elementer. Borderlands er det spil jeg gerne ville have haft at Fallout havde været. Forstå mig ret, Fallout 3 er et bedre spil med en velskreven historie, interessante karakterer og store moralske valg. Det er stadig et af de bedste spil i denne generation.

Men Borderlands er mere rendyrket underholdning med sjovt gameplay, en skæv humor og fremragende cell-shaded tegneserie grafik. Jeg vil sammenligne det med forholdet mellem GTA IV og Saints Row 2. GTA er et klart bedre spil, og ligeledes et af de sande mesterværker, men Saints Row 2 er et sjovt og useriøst modstykke.

Borderlands letbenede historie kan spilles igennem på flere forskellige måder, selvfølgelig alene, 2 player co-op i split screen eller 4 player online. Spillets fire klasser er perfekt designet til at komplimentere både hinanden og holdet som helhed. Oplevelsen ændres dramatisk alt efter hvordan og hvor mange man spiller, da der bliver udført et glimrende stykke arbejde med at skalere fjender og sværhedsgrad så det passer til enhver situation.

Det er formidabelt underholdende og fængende, man har hele tiden lyst til en ”enkelt” mission mere, hvilket har resulteret i nogle lange spilsessioner men også formået at stjæle tid fra andre spil (¤ det siger ikke så lidt når der er tale om Forza 3, Brutal Legend og Uncharted 2). Jeg gennemførte historie og alle sidemissionerne på ca. 30 timer og startede straks playthrough 2, Borderlands’ new game+, hvilket skalerer hele verdenen op til og over ens niveau. Det er en langt mere udfordrende oplevelse men gevinsten er også det større, man er endnu engang hooked og det gør at der er rigtig mange timers spilletid i Borderlands.

Borderlands er dog ikke et perfekt spil (¤ intet er jo perfekt…måske med undtagelse af Shadow of the Colossus). Der kæmpes med en smule tekstur pop-in som man ser ofte med Unreal Engine spil, collision detection er lidt rusten hvilket resultere i at man sidder fast i en kant fra tid til anden og fjendernes A.I. er ikke altid lige fremme i skoene. Yderligere er delingen af loot i co-op lavet efter et forholdsvis farligt æresystem, det fungere efter ”først til mølle” princippet og en uønsket spiller kan godt bryde ind i en ”handel” og stjæle en vare for næsen af de andre, men det findes der en simpel løsning på: undlad at spille med idioter.

Borderlands er en overraskende og befriende spiloplevelse af en karakter man ikke ser mange af.

Udgiver: 2K Games  Udvikler: Gearbox Entertainment  Format: PS3, Xbox 360, PC  Antal Spillere: 1-4 co-op  Cirka Spilletid: 40-50 timer