• Games,  Let's Play a Game

    You Complete Me #85: Neon Chrome

    I direkte kontrast med det sidste spil jeg gennemførte, så er Neon Chrome noget mere typisk, nærmest som reglen frem for undtagelsen. Det er faktisk i sådan en grad, at den forventede reaktion når jeg køber et nyt spil, er “nåh, endnu en af den slags”. Jeg kan godt lide rogue-lite genren og spiller en del af dem. Jeg finder den understøttende randomness interessant, det giver illusionen af noget nyt hver gang man spiller, i stedet for det samme igen og igen som i andre spil. Jeg har brugt rigtig mange timer i spil som The Binding of Isaac og Enter the Gungeon af den grund, og jeg er altid…

  • Games,  Let's Play a Game

    You Complete Me #84: Type:Rider

    Vi kender det allesammen, vi har oplevet dette typiske computerspilssetup et uendeligt antal gange: man styrer et sæt kolon-prikker op igennem font-typernes skrevne historie med alle de faldgrupper og dramatiske situationer som følger med på vejen… hvad mener du med, at der ikke er noget typisk ved det jeg lige sagde og jeg skulle prøve at slå ordet op i en ordbog?!

  • Games,  Let's Play a Game

    You Complete Me #83: Battlefield 1

    Der er stor forskel på hvad der ligges i singleplayerdelen af et computerspil, både på den ene og den anden side af controlleren. Om det er hvad man forventer når man sætter sig ned med det sidste nye indkøbte spil eller hvordan man fordeler budget og tid under produktionen. Ofte spænder det helt fra glorificerede tutorials til fokuserede velovervejede historier. I first person shooters hældes der gerne til den førstnævnte, da det for det meste er en sidenote som de fleste spillereblot skal forbi for at komme til multiplayerdelen, men tendensen ændrede sig en smule i 2016. Id Software destruerede alle forventninger med Dooms brutale og suveræne campaign som uden…

  • Games,  Let's Play a Game

    Test Drive Unlimited 2

    Jeg var en stor fan af det første Test Drive Unlimited, da det udkom tilbage i 2006. Det var et friskt og lysere alternativ til det dystre og street-smarte Need for Speed: Underground. Derfor så jeg frem til den dag, hvor Atari langt om længe ville tage sig sammen og udgive en efterfølger. Den dag kom, men til min store overraskelse,  havde jeg lyst til at knække skiven blot sekunder efter at den var sat i maskinen. TDU2 lider af Assassin’s Creed II-syndromet, hvilket beskrives bedst som et spil der har en så himmelråbende elendig start, at man truer med aldrig at spille det igen. Det første man ser i…