-
Review | Transformers (2007)
Tilbage i sommeren 2007, gik jeg skeptisk ind i biografmørket for at se en film baseret på en legetøjsserie fra 80erne. Næsten 3 timer senere forlod jeg salen, overrasket og super-underholdt. Michael Bay og Steven Spielbergs stort opsatte Transformers-filmatisering var en succes og en blockbuster af højeste kaliber. Som det er med alle succeser, så skal de jo malkes for alt hvad de har i sig og det varede ikke længe før at der var nye film i støbeskeen. Men efter at have været vidne til 2009s Revenge of the Fallen og 2011s Dark of the Moon, er jeg nu langsomt begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om denne gigantiske franchise…
-
Super Extended Ultra-Combo Friendship Gangbang Party Edition: Crank & Crank 2
Tilbage i 2006 tromlede Mark Neveldine og Brian Taylor gennem væggene til Hollywood. De kedelige slipsedyr i filmbyen var langt fra beredt på den galskab de bragte med sig. Deres debutfilm, Crank, virkede som om at de havde lavet en actionfilm sammen med nogle venner i deres onkels baghave, mens de var påvirket af alkohol og stoffer. Grunden til at man får den følelse, er måske mest af alt fordi det ikke er langt fra sandheden, men det bidrager bare til filmens rå og kaotiske stil. Dette er, om nogen, filmen hvor den ofte hadet lynhurtige MTV-agtige klippestil passer perfekt til. Plottet i Crank er såre simpelt, det er i…
-
Review | Scream 2
Allerede et år efter, gik turen tilbage til Woodsboro. Tilbage i ‘97 elskede jeg denne efterfølger, men efter gensynet er følelsen vendt til noget der minder mere om had. Filmen er dårligt startet før den første fod er sat forkert og sådan forsætter det resten af vejen. Filmen har en introsekvens, hvor der lige som i etteren, bliver slået nogle kendte skuespillere ihjel. Denne gang er det Jada Pinkett og Omar Epps der står for skud, men der er ingen intelligens eller humor at finde her. Scenen foregår til en helt igennem psykopatisk biografforestilling, hvor folk går fuldstændig amok og så spiller Jada Pinkett en irriterende sterotyp sort kvinde, der…
-
Review | Scream
Hvis man, som jeg, var teenager og bare det mindste tilbøjelig til at se gyserfilm i 90’erne, så har man med garanti stiftet bekendtskab med den originale Scream. Filmen er et meget sigende billede af en tid, med sin bidende sarkasme, distancerende ironi og smarte reference-fyldte dialog. Efter at have set filmen igen, var jeg overrasket over hvor god den stadig er, selv efter 15 år og det er også tydeligt hvor meget filmen har gjort for genren. At nogle af de ting er I Know What You Did Last Summer og Scary Movie, kan Wes Craven ikke gøre for. Lige fra startsekvensen med det overraskende mord af Drew Barrymore,…
-
Review | Mutronics aka The Guyver
[Destroy My Memories er en af de nye features her på siden og fungerer som en counterpart til Revisit of the Damned. Destroy My Memories går ud på, at jeg går tilbage og genser en film som jeg godt kunne lide da jeg var yngre, for at se om den stadig holder. En smertefuld og potentielt ødelæggende måde at revurderer sin barndom på. Sådan bare for sjov.] Da jeg var dreng, var jeg en stor fan af Manga. Jeg så i det hele taget enormt meget japanske anime og alverdens obskure science fiction serier i min barndom og tidlige ungdom. Manga produktioner som Appleseed, Macross Plus, Street Fighter II: Animated…