Review | Scream 2
Allerede et år efter, gik turen tilbage til Woodsboro. Tilbage i ‘97 elskede jeg denne efterfølger, men efter gensynet er følelsen vendt til noget der minder mere om had. Filmen er dårligt startet før den første fod er sat forkert og sådan forsætter det resten af vejen. Filmen har en introsekvens, hvor der lige som i etteren, bliver slået nogle kendte skuespillere ihjel. Denne gang er det Jada Pinkett og Omar Epps der står for skud, men der er ingen intelligens eller humor at finde her. Scenen foregår til en helt igennem psykopatisk biografforestilling, hvor folk går fuldstændig amok og så spiller Jada Pinkett en irriterende sterotyp sort kvinde, der ikke laver andet end at sidde og skrige af filmen. Så er tonen sat og jeg kan, ved gud, ikke forstå hvordan jeg nogensinde har fundet dette bare det mindste interessant.
Scream 2s største problem er at den er dræbende kedelig, der sker næsten ingenting i løbet af den første time. Filmen bruger den tid på, at introducere en masse nye karakterer, bare se på den overfyldte rolleliste. Størstedelen af de nye karakterer er yderst uinteressante, men der er et par stykker som trækker opmærksomhed. Timothy Olyphant har en af sine første roller, her med en meget lysere stemme end den ru røst han ligger for dagen i Justified. Portia de Rossi fra Ally McBeal har en tidlig rolle, men her er hun mere unibrow end hun er lækker. Og så har Liev Schreiber, i modsætning til etteren, en rigtig rolle men det er tydeligt at han er meget bedre end dette bavl.
På det tidspunkt hvor der så endelig sker noget, er det hele bare så forbandet dårligt skruet sammen. Der er ingen spænding og ingen velfungerende chokeffekter. Hvad man ikke vidste dengang, var at seriens problemer først lige var begyndt, det blev meget værre i den næste film.
Karakteren tilbage i 1997 var 7 ud af 10 og derved kun lidt under originalen, det bliver nu ændret til;
Instruktør: Wes Craven Forfatter: Kevin Williamson Medvirkende: Neve Campbell, Courtney Cox, David Arquette, Jamie Kennedy, Liev Schreiber, Timothy Olyphant, Jerry O’Connell, Rebecca Gayheart, Portia de Rossi, Jada Pinkett Smith, Omar Epps, Heather Graham, Sarah Michelle Gellar, Joshua Jackson, Laurie Metcalfe, Tori Spelling, Luke Wilson og Selma Blair Udgivelsesår: 1997 Land: USA Spilletid: 120 min