-
Update the Second
Jeg var, som sagt, en smule bange for Dark Souls, ikke mindst på grund af den omtalte advancerede sværhedsgrad og det faktum, at jeg ikke er voldsomt begejstret for riddertiden, irrelevant om det er den almindelige slags eller badet i fantasy. Den skjulte tredje frygt var, at jeg lige som med Skyrim ville blive hooked og jeg pludselig havde endnu en 40-60 timers spiloplevelse i mellem hænderne. Det er selvfølgelig præcis hvad der sket, anmeldelserne løj ikke, Dark Souls er fantastisk og selv mens jeg skriver dette, er min eneste tanke hvornår kan jeg komme tilbage til Dark Souls’ brutale og smukke verden. Dark Souls er et flashback til en…
-
Update the First
Det sindssyge asiatiske spilorgie startede meget passende med Grasshopper Studios og Suda 51’s No More Heroes: Heroes’ Paradise til PS3. Suda 51 er frontløber for den japanske spilindustris over-the-top madness og som sådan er han også inventar i min spilsamling. Suda har produceret spil som det abstrakte Killer 7 som jeg spillede og desperat forsøgte at forstå sidste gang. Han stod også bag det fremragende Shadows of the Damned og samarbejdede med James Gunn (Slither) på Lollipop Chainsaw. No More Heroes er fuldblods Suda og leverer alt hvad man forventer af den slags. Der er blodgejsere en masse, spilreferencer til højre og venstre, skrupskøre idéer og grænseløs pervesitet, men som…
-
Madness Returns
Jeg har forsøgt at skrive et par filmanmeldelser i løbet af dagen, men uden det store held. Jeg er stødt på en mur, min hjerne gider simpelthen ikke at kigge på kedelige bogstaver lige nu og den er begyndt at gøre oprør. Fokus svinger, tankerne tager på eventyr og kommer der altså ikke mange anmeldelser ud af, så jeg har besluttet mig for at gøre noget ved det. Jeg har valgt at bekæmpe kedsomligheden og samtidig straffe hjernen tilbage på sin plads ved endnu engang, at dykke ned i den sindssyge verden som er den japanske spilindustri. Jeg lærte i skolen, at minus og minus giver plus, så min hjernes…
-
Review | Tokyo Jungle
Jeg ved godt, at det måske virker mærkeligt, at der pludselig sniger sig et computerspil ind i denne uge, hvis formål er at hylle film fra hele verden. Men selv med alle de underlige japanske film, som jeg har omtalt i de seneste uger, så ville Playstation Network spillet Tokyo Jungle høste en guldmedalje, hvis der blev afholdt mesterskaber i at være mest japansk (¤ og hvorfor bliver disse mesterskaber ikke afholdt, er det noget som jeg skal starte, hvad fanden sker der?). Det passer perfekt ind i temaet og skiller sig faktisk mere ud fra normen, end de fleste af de film man finder herunder. Menneskene har ødelagt jorden,…
-
GaGa’s Gratuitous Asian Gaming
Update 5: Jeg sluttede weekenden af med Deadly Premonition og Dead Rising: Case Zero. Deadly Premonition er en syret blanding af oldschool Silent Hill, David Lynch’s Twin Peaks og en overflod af meta-referencer, set igennem øjnene på den japanske galning, SWERY. Det er langt fra specielt pænt, det ligner mest af alt et Playstation 2 spil i HD, men det giver lidt den samme undergrunds fornemmelse som en grindhouse film. Stemningen er rigtig god og galskaben er i top, nok til en 9’er på skalaen. Dead Rising: Case Zero går, lige som de andre spil i serien, ud på at dræbe zombier på alskens kreative måder. Letheden ved at gøre…
-
Review | Bayonetta
Der findes flere forskellige niveauer af sindssyge, lige fra den milde sindssyge der er cola med vaniljesmag til de slemme eksempler som at der bliver produceret en filmatisering af “Sænke Slagskib”. Asien har altid været storeksportør af diverse sindssyge elementer, om det så er gadgets, film, musik eller spil, er der rigeligt at vælge i mellem. Spilskaberen Hideki Kamiya er dog i en liga for sig selv (¤ måske delt med manden bag Metal Gear-serien, Hideo Kojima, ingen andre er helt på samme plan). Kamiya har siden 1996 stået bag en række lettere specielle og ganske sindssyge spil, et bagkatalog der indeholder titler som Resident Evil, Okami, Viewtiful Joe og sidst men…