Games,  Let's Play a Game,  Rogue-(e)Lite

Rogue-(e)Lite: Chapter 1

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ganske glad for rogue-like/rogue-lite genren. Idéen om at det er foranderligt, at der altid er noget nyt at finde og at udfordringen aldrig er den samme, finder jeg ret tiltalende.

Jeg har over 2000 timer og et fint lille platin trofæ i The Binding of Isaac. Jeg har desuden gennemført flere klassikere indenfor genren så som Dead Cells, Enter the Gungeon, Spelunky og Rogue Legacy.

Hvis rogue-lite står i genrebeskrivelsen på den digitale butik, så kigger jeg automatisk en ekstra gang og det ender med at jeg spiller rigtig mange af slagsen.

Derfor tænkte jeg at man lige så godt kunne skrive lidt om nogle af dem her på siden, så andre måske også kunne opleve mere af denne fantastiske genre. Jeg har samtidig lavet en liste som rangerer de mange spil som jeg har prøvet indenfor genren, den kan findes her.

NEON ABYSS
Neon Abyss tager en anden vinkel end det top-down synspunkt som ellers er blevet så normalt i rogue-lites. Neon Abyss er en 2D sidescrolling shooter ala Contra eller Metal Slug.

Det fungerer meget godt, selv om hvert run starter lidt sløvt. Der kan være stor forskel på runs, det ene øjeblik tromler man banerne som en bulldozer, det næste kan man ikke finde noget som helst brugbart til den basale ærtebøsse.

Det er ganske sjovt i starten, men spillet har ikke helt det samme langsigtede liv som mange af de andre i genren. De adskillige unlocks tager simpelthen for lang tid at grinde sig til og desuden har spillet uheldigvis nogle gange lidt svært ved at følge med i hvad der sker på skærmen. [6/10]

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.