-
Farewell: Ryan Davis [1979-2013]
Det er selvfølgelig aldrig rart at miste folk, men nogle gange bliver man overrasket over hårdt man bliver ramt, når man bliver forladt. Mister man skuespillere, instruktører eller andre kendte mennesker, som da vi mistede James Gandolfini for nylig, rammer det ganske vist hårdt men det bliver aldrig personligt. Det er sørgeligt, når eksempelvis filmverden bliver frarøvet et elsket talent og man ved, at der aldrig bliver skabt nye oplevelser med den pågældende person, men det er stadig “blot” en berømthed. Mister man derimod familie eller venner, er det logisk nok et noget mere personligt og rystende tab. Familie og venner følger én gennem livet, deler skelsættende oplevelser, nærer følelsesmæssige…
-
Farewell: James Gandolfini [1961-2013]
Det er altid et hårdt slag når vi mister en af de store skuespillere, men denne gang virkede det hårdere end normalt. Ikke blot fordi James Gandolfini var blandt de største talenter vi havde eller fordi han kun blev 51 år og tydeligvis havde meget mere at give, men også på grund af måden hvorved jeg fik nyheden. Jeg havde lige afsluttet en af hans nyeste film igår aftes og den efterlod mig med en overvældende lyst til at se ham i flere film, jeg slukkede fjernsynet og ville lige skrive lidt inden jeg gik i seng. Mens computeren startede op, tjekkede jeg mit twitterfeed på telefonen og det var…
-
Not My Cup of Tea
Jeg ser mange film og jeg syntes selv, at jeg er åben for alle genrer og typer af film. Min filosofi med næsten alt hvad jeg laver, er en konstant søgen efter et eller andet interessant, uanset hvilket medie det er. Derfor forsøger jeg at gribe så bredt som muligt og jeg syntes selv, at jeg giver de fleste ting en chance, men nogle gange fungerer det bare ikke. Nogle gange må jeg bare anerkende, at der er nogle ting som bare ikke er egnet til mig. Jeg snakker ikke om ting som eksempelvis Live fra Bremen eller Alle for Én, fordi selv om det er klart at disse ting…
-
It’s X-Mas, Yo! Part IV: A New Hope
Sidste jul lød det sådan: Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke har kræfterne til at slippe væk fra dette horrible slangudtryk, så derfor omfavner jeg det med begge mine arme og fuldender hermed den snart-legendariske “It’s X-Mas, Yo!” trilogi.Det hele var afsluttet og det var sådan set ikke nødvendigt at vende tilbage, men i bedste Hollywood-stil udvider og forlænger jeg trilogien, i stedet for at finde på noget nyt. Det er jo det som folket vil have, nye påfund er håbløst overvurderet. I frygt for at afsløre det hele med det samme, ved allerede i anmeldelsens første linje, at fortælle om filmen er god eller dårlig og…
-
All Your Christmas… Day 20
Jeg blev ikke helt færdig med at snakke om de gode gamle ninja skildpadder igår, for jeg havde også Teenage Mutant Ninja Turtles til den originale Nintendo maskine. Det var et fantastisk spil med varieret gameplay og fremragende grafik for sin tid. Det var også djævelsk svært og de fleste som påstår at have gennemført det, lyver sikkert. Der var specielt ét sted som har været skyld i mange kastede controllere og sure børn. Henmod slutningen af en bane kæmpede man sig vej gennem kloakerne, tævede badguys hele vejen og forsøgte at holde sig ude af det beskidte vand. Lige inden man endelig kom til banens slutning, var der et lille…
-
All Your Christmas… Day 19
Da jeg var mindre, var jeg en stor fan af Teenage Mutant Ninja Turtles… who am I kidding? Jeg er stadig fan af de grønne padder. Go Ninja, Go Ninja, Go!… men da jeg var en lille knægt, var det bare noget andet. Jeg havde alle figurerne, en stort plastik Turtles blimp og alt muligt andet bullshit, med andre ord, så blev der brugt mange penge på den slags. Jeg var på tur med skolen, med en færge på vej mod Bornholm, da jeg fandt ud af at de havde en Turtles: The Arcade Game maskine stående og pludselig betød alt det der Bornholmer-halløj meget mindre. Jeg havde lys i…
