Not My Cup of Tea

Jeg ser mange film og jeg syntes selv, at jeg er åben for alle genrer og typer af film. Min filosofi med næsten alt hvad jeg laver, er en konstant søgen efter et eller andet interessant, uanset hvilket medie det er. Derfor forsøger jeg at gribe så bredt som muligt og jeg syntes selv, at jeg giver de fleste ting en chance, men nogle gange fungerer det bare ikke. Nogle gange må jeg bare anerkende, at der er nogle ting som bare ikke er egnet til mig.

Jeg snakker ikke om ting som eksempelvis Live fra Bremen eller Alle for Én, fordi selv om det er klart at disse ting ikke er egnet til mig, så er det af den simple grund, at de begge er tåkrummende elendige og går efter den laveste fællesnævner i en nærmest skræmmende grad. Denne artikel handler dog ikke om påstanden, at jeg er bedre end nogle folk, ikke denne gang. Den handler heller ikke om film som eksempelvis Bridesmaids eller Klovn: The Movie, som jeg sagtens kan acceptere som udmærkede film, men som jeg må anerkende ikke er til mig, fordi jeg ikke finder deres humor, bygget på pinligheder, sjov. Denne artikel er specifikt om Judd Apatows This is 40, en film som fik bægeret til at flyde over og jeg følte, at jeg var nød til at skrive et eller andet om det.

Jeg så This is 40 fordi rollelisten er fyldt med skuespillere som alle har bevist deres komiske talent i andre film, jeg havde brug for lidt humor i mit liv og fordi jeg som sådan ikke har noget imod Judd Apatow. Det skulle jeg så ikke ha’ gjort, fordi ikke nok med at der ikke var meget at grine af, så var der ikke meget at grine af i hele 130 minutter. Godtaget, jeg er ikke rigtig en del af målgruppen, men jeg syntes det er lidt et problem, hvis en komedie ikke er sjov. Humor er meget subjektiv og der er helt sikkert folk der vil grine, men efter min mening er der forsvindende få reelle jokes i This is 40. Filmen består mest af alt, af tilfældige scener og så håber Judd Apatow, at folk i målgruppen måske ville kunne genkende deres eget hårdtprøvede ægteskab, deres egen møgunger eller deres eget anstrengte forhold til deres forældre og derefter grine af det. Det er ikke humor, det er blot genkendelighed og det er også ufatteligt nemt. Det er på samme måde som at mange danske “komedier” og “humoristiske” serier, bare gør deres indhold pinligt og/eller dårligt og så forventer at det er sjovt. Det er ikke sjovt, det er bare pinligt og/eller dårligt og igen er det ufatteligt nemt, det kræver et minimum at indsats. Mange vil grine af pinlig humor, som en forsvarsmekanisme, for de ved ikke hvordan de ellers skulle reagere, men det betyder ikke at det er sjovt.

Desuden, så er det muligt at jeg er naiv eller intetvidende, men stort set alle personerne i This is 40 er hundrede procent modbydelige mennesker og jeg vælger at tro, at ingen er på den måde i virkeligheden. Det er muligt at de findes, men så vil jeg mene at der er en ganske logisk forklaring på at deres tilværelse måske ikke helt er en dans på roser, nemlig at de er forfærdelige mennesker og jeg er ovenud lykkelig for, at jeg ikke kender en eneste af dem. På samme måde som at, Frank Hvams karakter i Klovn ikke ville kunne eksistere i virkeligheden, for der er sgu da ikke nogen som ville kendes ved ham.

I den sidste ende, så er This is 40 kun lavet til præcis de mennesker som filmen handler om og et publikum som kræver absolut intet af deres underholdning og er fuldt ud tilfreds med at fokusere al deres hjernekraft på at trække vejret. Jeg burde også at være klogere og bare holde mig væk, men der er eddermame ikke nogen som skal bestemme hvilke film jeg skal eller ikke skal se. Jeg har bevist valgt ikke at skrive en rigtig anmeldelse af This is 40, fordi jeg er så lidt en del af målgruppen, at det ville svare til hvis jeg begyndte at anmelde sports-bh’er eller Vild med Dans programmer, men det stopper mig ikke i at have en mening om filmen.

Så filmskabere verden over, inklusive Hollywood, gør dog en indsats, hvis ikke for jeres publikums skyld så bare for min.

Note: Overskriften og denne artikel i helhed refererer ikke specifikt til Megan Foxs bryster. Hun har da et ganske nydeligt sæt, men efter min mening er hun en af de mest intetsigende personer i verden, hendes evner er yderst begrænsede og hendes blanke ansigt irriterer mig. Hvis jeg kigger dybt i min sjæl og er helt ærlig, så ville jeg nok ikke stoppe hende hvis hun besluttede sig for at ligge an på mig, men jeg ville dog foretrække hvis hun gjorde det uden at sige noget.