Farewell: James Gandolfini [1961-2013]

Det er altid et hårdt slag når vi mister en af de store skuespillere, men denne gang virkede det hårdere end normalt. Ikke blot fordi James Gandolfini var blandt de største talenter vi havde eller fordi han kun blev 51 år og tydeligvis havde meget mere at give, men også på grund af måden hvorved jeg fik nyheden. Jeg havde lige afsluttet en af hans nyeste film igår aftes og den efterlod mig med en overvældende lyst til at se ham i flere film, jeg slukkede fjernsynet og ville lige skrive lidt inden jeg gik i seng. Mens computeren startede op, tjekkede jeg mit twitterfeed på telefonen og det var her jeg fik nyheden. Pludselig havde jeg ikke lyst til at skrive mere, slukøret lukkede jeg den bårbare og gemte hovedet under puden. En ganske forfærdelig måde at ende en dag.

Gandolfini var en af den slags skuespillere som gjorde enhver rolle til hans egen og enhver film blev bedre med ham på rollelisten. Han er selvfølgelig bedst kendt i rollen som mafiabossen Tony Soprano og The Sopranos bliver af mange, mig selv inklusive, anset som en af de bedste tv-serier nogensinde, en stor del af æren for dette hviler på Gandolfinis skuldre. Han gjorde karriere på fremragende portrætter af truende, indbrændte og lyssky karakterer, men modsat havde han også sublim komisk timing og kunne levere humor på ligefod med de bedste. Hans resumé tæller masser af fantastiske roller i film som True Romance, Welcome to the Rileys, The Last Castle, Killing Them Softly, Zero Dark Thirty, Romance & Cigarettes og All the King’s Men. Personligt vil jeg fremhæve og anbefale Coen brødrenes The Man Who Wasn’t There, Spike Jonzes Where the Wild Things Are og Armando Iannuccis In the Loop.

Rest in peace, James Gandolfini, you will be missed.