-
Review | Battletoads
2020 har på alle måder været et underligt år, hvor der er sket mange besynderlige og uventede ting, men idéen om at nogen kunne finde på at udgive et nyt Battletoads spil må stadig være ganske højt på den liste.
-
Castlevania: Lords of Shadow
Castlevania: Lords of Shadow startede som et spil der havde intet med Castlevania at gøre og fik senere et makeover og navneskift, fordi det ville med sikkerhed sælge flere kopier. Den slags sker en gang imellem og det ender aldrig godt, det er derfor en stor overraskelse at Lords of Shadow er sådan et solidt kvalitetsprodukt som det er. Spillet er, simpelt sagt, endnu en God of War-klon men en af de bedre af slagsen. Kvaliteten bliver hævet med flot grafik, en udmærket historie og godt stemmeskuespil fra Patrick Stewart og Robert Carlyle. Men af en eller anden grund varer spillet en 15-20 timer at gennemføre, et spil af denne…
-
Spiderman: Shattered Dimensions
Så fik man også endnu et Spiderman spil, hvad enten man havde brug for et eller ej, men i det mindste skulle det ikke passe sammen med en film denne gang. Udvikleren Beenox forsøger desperat med Spiderman: Shattered Dimensions, at tilføje en smule variation til den udvandede formular der har været bag de mange andre spil. De splintrede dimensioner gør at man får fire forskellige versioner af Spiderman, hver især med deres egen artstyle, at spille spillets forskellige baner igennem med. De forskellige og for det meste flotte stilarter ændre dog ikke ved, at det er utroligt ensformigt og fyldt til randen med problemer med kameraet, styringen og generelt broken…
-
Review | Metroid: Other M
[Redaktionen på GaGa The Movies er ikke bange for at indrømme, at selvom det er skræmmende tæt på, så ved de ikke alt. Det er derfor at der af og til vil tages gæste-anmeldere ind, for at give en mening af en eller anden nyudkommen ting, der på grund af mangel på interesse eller tid, ikke har fået en anmeldelse på siden. Til at starte med, kommer her en anmeldelse af Nintendos nye spil, Metroid: Other M, skrevet af ven af siden, K.H. Tag godt imod ham og gæsteprogrammet, der kommer mere i fremtiden.] Nintendo har mange klassiske spil-ikoner som fra den oprindelige NES konsol og fremadrettet har givet os…
-
Review | Dante’s Inferno
Som en del af EAs fuldstændigt overdrevne og fejlkalkulerede reklamekampagne fik Dante’s Inferno sloganet “Go to Hell” og sjældent har et spils marketing passet så perfekt til det færdige produkt, det er dog af alle de forkerte grunde… Der er stor forskel på homage og plagiat, det tidligere anmeldte Darksiders lånte lystigt fra andre spil men Vigil Games anerkendte deres kilder, lagde deres eget udtryk i og vigtigst af alt så blev det hele samlet til et godt og velfungerende spil. Dante’s Inferno er umiskendeligt en klon af God of War helt ned til den mindste detalje, ikke bare i form af spiltypen men også gameplay, opbygning, brugen af Quick…
-
Review | Bayonetta
Der findes flere forskellige niveauer af sindssyge, lige fra den milde sindssyge der er cola med vaniljesmag til de slemme eksempler som at der bliver produceret en filmatisering af “Sænke Slagskib”. Asien har altid været storeksportør af diverse sindssyge elementer, om det så er gadgets, film, musik eller spil, er der rigeligt at vælge i mellem. Spilskaberen Hideki Kamiya er dog i en liga for sig selv (¤ måske delt med manden bag Metal Gear-serien, Hideo Kojima, ingen andre er helt på samme plan). Kamiya har siden 1996 stået bag en række lettere specielle og ganske sindssyge spil, et bagkatalog der indeholder titler som Resident Evil, Okami, Viewtiful Joe og sidst men…
