Review | Rambo: Last Blood

Nogen ældes som en god vin og bliver bedre med alderen, andre er ligesom mælk og burde holde med at lave film… wait, what?

Jeg har ikke været den store fan af John Rambos eskapader siden filmene hed noget med First Blood, men med Last Blood går det helt galt for den aldrende Stallone.

Rambo: Last Blood er ikke blot en desperat Taken kopi, men en så hjælpeløs én af slagsen, at selv Taken 3 kan se ned på den i hån. Den første time er himmelråbende kedelig og dårligt sat op, dialogen er som negle på en tavle og der er en total mangel på enhver form for energi.

Når der så endelig sker noget, er det for det første for sent, men der er heller ikke noget af det som er spændende, kreativt eller bare det mindste interessant.

Flere gange under filmen sad man med følelsen af, at dette kunne da kun være en parodi på alle de andre hævnfilm, men så kom man i tanke om at Stallone besidder ikke et gram af selvironi og dette er skam lavet hundrede procent seriøst. Det værste af det hele er dog, at Stallone tydeligvis har glemt hvem John Rambo er, for mange gange i denne film virker det slet ikke som den samme karakter fra de gamle film.

Instruktør: Adrian Grunberg Forfatter: Matthew Cirulnick, Sylvester Stallone, Dan Gordon Medvirkende: Sylvester Stallone, Paz Vega, Sergio Peris-Mencheta, Yvette Monreal, Oscar Jaenada og Louis Mandylor Udgivelsesår: 2019 Land: USA Spilletid: 89 min.