Battle of the Actionstars,  Film Review,  GaGa's Netflix Guide,  Movies

Review | 6 Underground

Det har længe været et ønske at Michael Bay ville ansætte en nej-mand, bare for at holde ham nede på jorden. Netflix har tilsyneladende helt og aldeles misforstået det koncept og har i stedet hyret en til at stå i hjørnet og sige “jo jo… men hvad med endnu dummere, endnu vildere og flere eksplosioner?”

For mindre end en måned siden finanserede Netflix Martin Scorseses længe ventede cinematiske rejse til den genre som gjorde ham til en af vor tids største instruktører. Det blev til The Irishman, en film som nu modtager både ros fra alverdens anmeldere og nomineringer til de store filmpriser. I stedet for at hvile på laurbærene, vender Netflix sig nu om, stikker 150 millioner dollars i hånden og sender ham ud for at springe ting i luften…

Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, det er kun godt at en streaming tjeneste har forskellige ting at byde på og én ting er helt sikker, de to film kan nærmest ikke være mere forskellige.

En tech-milliardær (Ryan Reynolds) føler sig frustreret over regeringens manglende vilje og/eller evne til at gøre noget ved verdens tyraner og diktatorer, så han beslutter sig for at tage sagen i egne hænder.  Han rekrutterer sin egen lille elitestyrke og sætter sigtekorn på verdens bad guys.

Hvis den beskrivelse lyder som noget dumt vrøvl, så tro mig, det er rent faktisk kun dummere i selve filmen.

Michael Bay er kendt for at lave dumme, larmende og macho actionfilm, og det ændre sig på inden måde med 6 Underground, om noget så er 6 Underground den mest rendyrkede Michael Bay actionfilm siden Bad Boys 2. Den sammenligning burde også fortælde én, om dette nye udspil overhovedet er noget man vil bruge tid på.

6 Underground er aggressivt idiotisk, ubeskriveligt rodet og særdeles tonedøv, så altså præcis lige som de fleste andre af Bays film. 6 Underground er samtidig skrevet af Paul Wernick og Rhett Reese, folkene bag Deadpool, Deadpool 2 og Zombieland, film som jeg egentlig godt kan lide, men humoren her virker mest af alt som jokes der ville være klippet ud af de film.

Det virker alt sammen overvældende negativt og det er det sådan set også, men hvis der én ting som Michael Bay kan finde ud af, så er det at iscenesætte en actionscene op, og den slags er der massere af i 6 Underground. Det hele er så useriøst, latterligt og ofte ufrivilligt morsomt, at filmen på mange måder er den over-the-top action cartoon som jeg egentlig havde håbet på Hobbs and Shaw ville være.

Mange vil hade 6 Underground, et argument som jeg nemt kan forstå og jeg vil på ingen måde kalde det en god film, men jeg var ganske underholdt og fik et godt grin… også selvom det ofte var på trods af filmen. Der skulle gerne være en film til ethvert humør, tidsrum og sindstilstand, så hvorfor skulle der ikke laves film som nærmest kun egner sig til hvis man ligger fuldstændig ugidelig med tømmermænd og 6 Underground er præcis sådan en film.

Instruktør: Michael Bay  Forfatter: Paul Wernick, Rhett Reese  Medvirkende: Ryan Reynolds, Mélanie Laurent, Manuel Garcia-Rulfo, Ben Hardy, Adria Arjona, Dave Franco, Corey Hawkins, Lior Raz, Payman Maadi og Kim Kold  Udgivelsesår: 2019  Land: USA  Spilletid: 129 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.