GaGa Says

DECIV: Insert clever western pun here

Julekalenderens fjerde låge byder kryb, cowboyder og syretrip.

I en verden domineret af Disney, Pixar og Dreamworks, er det rart med friske toner en gang i mellem og den slags var der masser af i Industrial Light & Magic’s Rango fra 2011. Filmen var super flot og humoren var finurlig, men bedste af alt, så var stilen bare anderledes fra de animationsfilm som Hollywood spytter ud hver anden dag. Spørgsmålet om Industrial Light & Magic melder sig ind i animations ræset, venter stadig på et svar, men én ting er sikker, det er det bedste som Johnny Depp har lavet i mange år.


FILM REVIEW: RANGO

rango-cover

Enhver filmelsker udvikler med tiden et tykt lag hud, som kan beskytte én fra den uendelige række af brudte forventninger som filmindustrien er skyld i år efter år. Den lidt tykkere hud betyder dog ikke at man nødvendigvis lærer noget at dette misbrug, man fanger gang på gang sig selv i at bygge nye skyhøje forventninger op som blot venter på at blive ødelagt og det var også tilfældet, da jeg sidste år for første gang så traileren til Rango. Jeg fik straks bildt mig selv ind, at Pirates of the Caribbean-kollegaerne Gore Verbinski og Johnny Depp kunne skabe noget så atypisk som en computeranimeret tegnefilm som ikke kun var god men også var rettet mod et lidt ældre publikum.

Jeg væbnede mig nervøst med tålmodighed til de mange lange måneder indtil filmens premiere og gjorde mig stille og roligt klar til atter at få mine forventninger smadret. Men da jeg trådte ud af biografens mørke og vandrede mod solnedgangen, var der til stor overraskelse ingen huller i mine forventninger. Rango er alt hvad jeg kunne have håbet på og mere til, det er ganske enkelt noget helt specielt.

Johnny Depp i forklædning og i skjul, i forhåbning om at Tim Burton ikke kan finde ham. (image credit: ILM)
Johnny Depp i forklædning og i skjul, i forhåbning om at Tim Burton ikke kan finde ham. (image credit: ILM)

Rango er en tam kamæleon som lever et sikkert beskyttet liv og tilbringer det meste af sine dage med at lave teaterstykker med en halv barbiedukke, en plastikpalme og en optrækkelig fisk som modspillere. En dag bliver hans hverdagsrammer bogtaveligt talt smadret, da hans akvarium falder ud på en øde motorvej i ørkenen. Forvirret og bange begiver han sig ud i ørkenen for at finde hjælp. Han bliver med det samme spottet som svag af ødelandets rovdyr og han er med ét jagtet vildt. Tilfældighederne vil det ikke bedre end at han ved et uheld pludselig ses som en helt i den støvede by Dirt. Med ét skal han ikke kun finde ud af hvem han i virkeligheden er, men nu er en hel bys skæbne også i hans små hænder.

Hvis et firben slikker på sig selv, får den så også syretrip? (image credit: ILM)
Hvis et firben slikker på sig selv, får den så også syretrip? (image credit: ILM)

Rango er et samarbejde mellem Nickelodeon, Gore Verbinski og Industrial Light & Magic. Nickelodeon er selvfølgelig bedst kendt for deres middelmådige børnekanal men de har også udgivet en håndfuld udemærkede film såsom Lemony Snicket’s A Series of Unfortunate Events, The SpongeBob SquarePants Movie, Clockstoppers, Nacho Libre, The Spiderwick Chronicles samt sidste års forfærdelige The Last Airbender. Det er derimod både Gore Verbinski og Industrial Light & Magics første computeranimerede film. Verbinski er bedst kendt som instruktøren af de første 3 Pirates of the Caribbean-film men han har lavet så forskellige film som den amerikanske remake af The Ring, The Weather Man og Mousehunt. Specielt den sidstnævnte holder en særlig plads i mit hjerte og den viste også at han sagtens kan håndtere en syret humoristisk sans som han nu har videreført i Rango.

Industrial Light & Magic er jo heller ikke ligefrem nybegyndere i filmverdenen. Siden det blev stiftet i 1975 af George Lucas, har de som det mest kendte special effects studie i industrien, stået bag magiske øjeblikke i store franchises som Star Wars, Indiana Jones, Back to the Future, Terminator, Jurassic Park, Harry Potter, Star Trek, Men in Black, Transformers, Iron Man og Pirates of the Caribbean. Derudover enkeltstående film som E.T., Who Framed Roger Rabbit, The Abyss, War of the Worlds, The Mask, Jumanji, Minority Report, Forrest Gump, Hulk og Avatar. Så med andre ord, altså alle store effektdrevne film nogensinde, stort set og nu har de kastet deres betydelige talenter i en 100% computeranimeret spillefilm.

Rovfugle har aldrig været de skarpeste ræve på havnen. (image credit: ILM)
Rovfugle har aldrig været de skarpeste ræve på havnen. (image credit: ILM)

Denne ekspertise er tydelig på lærredet, da Rango nok er en af de flotteste computer-animerede film nogensinde og det er ofte forbløffende smukt. Ordet smuk er rettet mod animationen og billedets kvalitet, for ingen af filmens karakterer kommer indenfor miles omkreds af definitionen af skønhed. For præcis som hvis man sad og så en Sergio Leone western, så er persongalleriet fyldt med beskidte, karakteristiske og interessante ansigter.

Selv vores hovedperson, Rango, har ikke været heldig i skønhedslotteriet, da en kamæleon som bekendt ikke ligefrem er det skønneste dyr på Jorden. Dette er dog på ingen måde en negativ ting, fordi alle filmens væsner er charmerende, unikke og yderst detaljerede i stærk kontrast til tidens mange kønsløse og ironisk flade 3D computeranimerede karakterer. I den forbindelse, så var jeg lykkelig for at kunne nyde detaljer og farver uden at skulle tvinges til at se det igennem et par forstyrrende solbriller.

Det er ikke altid nemt at spørge om vej. (image credit: ILM)
Det er ikke altid nemt at spørge om vej. (image credit: ILM)

Kvaliteten stopper ikke ved det visuelle men strækker sig også ud over manuskriptet, som er skrevet af John Logan (Gladiator, Any Given Sunday, Sweeney Todd) og det er absolut drøm for enhver filmelsker. Rango er fyldt til randen med fantastiske film-referencer, ikke blot fra Sergio Leones spaghettiwesterns men også fra film som Apocalypse Now, Chinatown og Fear and Loathing in Las Vegas, bare for at nævne nogle få.

Filmens humor kommer også fra et forrygende voice-cast der, foruden Depp, byder på topklasse stemme-skuespil fra blandt andre Bill Nighy, Stephen Root, Ray Winstone, Harry Dean Stanton og en fantastisk Clint Eastwood-imitation fra Timothy Olyphant. Rango udmærker sig også ved at skuespillerne klædte sig ud og spillede scenerne overfor hinanden, som virkelig kan mærkes i filmens rytme og kemi.

Lederen af en sørgelig flok, er stadig en leder. (image credit: ILM)
Lederen af en sørgelig flok, er stadig en leder. (image credit: ILM)

Lige fra det øjeblik at Rangos akvarium går i stykker, er det som om at både Rango og filmen bryder ud af de traditionelle og almindelige rammer. Dette er ikke din typiske animationsfilm. Det er et metafor, ser du og når man sidder i biografens mørke er det både befriende for filmens karaktere og for en som filmelsker.

movies-9

Instruktør: Gore Verbinski  Forfatter: John Logan, James Ward Byrkit og Gore Verbinski Medvirkende: Johnny Depp, Isla Fisher, Abigail Breslin, Ned Beatty, Bill Nighy, Alfred Molina, Stephen Root, Harry Dean Stanton, Timothy Olyphant, Ray Winstone, Claudia Black og Vincent Kartheiser  Udgivelsesår: 2011  Land: USA  Spilletid: 94 min.

 

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.