Battle of the Actionstars,  Film Review,  Movies

Review | Grudge Match

Jeg har flere gange beklaget, hvor trættende det er se en gammel afdanket filmstjerne snuble prustene hen over skærmen i et desperat forsøg på at genvinde en forsvunden storhedstid og Grudge Match har hele tre af den slags… okay, det er ikke pænt at sige sådan om Kim Basinger, men det passer perfekt på Sylvester Stallone og Robert DeNiro. Grudge Match virker som den mest kyniske Hollywood-idé i mands minde, en producer har siddet i møde og pludselig kommet på den “geniale” idé, hvordan man kunne udnytte publikums nostalgi, men samtidig spare penge ved aldrig at bruge licenserne til de klassiske titler. Sylvester Stallone var ikonisk bokser i Rocky filmene og Robert DeNiro var ikonisk bokser i Raging Bull, så gennem et tykt lag filmhistorie kunne en kamp mellem de to være et episk tankeeksperiment af hvem ville vinde… men hvad nu hvis, de begge var blevet gamle, pensioneret og ude af form, det ville jo være hyle skægt! Selve idéen er et eksempel på det værste af hvad Hollywood har at byde på og de producere som er skyld i filmens eksistens, kan tage deres kulsorte sjæle og brænde op i helvede.

Når alt det er sagt, så blev jeg faktisk overrasket over Grudge Match. Før jeg så filmen, var den eneste overraskelse, at nogen ren faktisk havde fået penge for at lave filmens plakat som uden tvivl er blandt de mest afskyelige i lang tid. Da jeg så filmen, var der en håndfuld helt andre overraskelser.

grudge-match-pic-1
Alan Arkin er mest bitter over at være her. (image credit: Warner Bros.)

Først og fremmest, så er filmen ikke blandt de værste film nogensinde, faktisk er den ikke engang blandt årets dårligste film. For det andet, så kan Stallone faktisk slappe af, hvilket man ikke skulle tro efter mange af hans sidste film. For det tredje, så grinte jeg mere end de nul gange som jeg havde regnet med, dog er 2 gange ikke specielt imponerende. For det fjerde, så leverer den rædselsfulde skuespiller Jai Courtney (A Good Day to Die Hard, I Frankenstein) filmens bedste præstation og sidst, men ikke mindst, så er Jai Courtney faktisk slet ikke med i filmen.

Angående den første overraskelse, så betyder det på ingen måde, at det er en god film. Det var måske på grund af mine meget lave forventninger, men som ligegyldig underholdning klarede den sig okay. Det er stadig en yderst klichéfyldt og dum affære, men i modsætning af mange af de andre film under denne Battle of the Actionstars, så hadede jeg hvert eneste sekund af filmens spilletid. Hvis det lyder som et halvhjertet kompliment, så er det nok fordi det er præcis hvad det er, men efter et hurtigt gennemsyn af andre folks meninger om Grudge Match, så må Stallone og DeNiro tag hvad de kan få.

grudge-match-pic-2
Man skulle tro at Sly ligger arbejde ind på det nye Rambo-spil, men det er ikke tilfældet. (image credit: Warner Bros.)

Jeg har flere gange i den seneste tid, kaldt Stallone en sur gammel mand og at hans selvhøjtidelige seriøsitet har trukket mange film ned i sølet, men den første gang man ser ham i Grudge Match fortæller han faktisk en joke, det er ganske vist ikke en sjov joke, men det er stadig underligt befriende at se Stallone have det lidt sjovt med en rolle og ikke bare være gnaven. Det virker nok lidt mærkeligt, at jeg omtaler Jai Courtney en masse gange i en anmeldelse af en film, hvor han slet ikke er med, men jeg sad bogstaveligt talt gennem hele filmen overrasket og imponeret over hans skuespil, blot for at finde ud af at det slet ikke var Jai Courtney men derimod Jon Bernthal (Snitch, Walking Dead, Wolf of Wall Street). Ligheden er slående og det er samtidig det pæneste der nogensinde er sagt om Jai Courtney.

Grudge Match er ikke en god film på nogen måde, men den er heller ikke helt slem. Se det er et “box-quote” der vil noget, I kan bare citere mig så meget I vil, filmstudier!

battle-4

Instruktør: Peter Segal  Forfatter: Tim Kelleher, Rodney Rothman  Medvirkende: Robert DeNiro, Sylvester Stallone, Kim Basinger, Kevin Hart, Anthony Anderson, Alan Arkin, Jon Bernthal, LL Cool J, Mike Tyson og Evan Holyfield  Udgivelsesår: 2013  Land: USA  Spilletid: 113 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.