Movie Night,  Movies

The Dark Counselor from Dallas

dark-counselor

The Counselor
Carmac McCarthy, Ridley Scott, Brad Pitt, Michael Fassbender, Javier Bardem, Cameron Diaz. Jeg er glad for dialogtunge film og med disse navne på plakaten, så burde The Counselor have været særdeles fremragende, i stedet er det store Hollywood skuespillere som snakker volapyk i 2½ time. Det er frustrerende, trættende og et enormt spild af talent. På den måde som Javier Bardem spiller kunne man lige så godt erstattes af Brendan Fraser og det er ikke ondt ment mod Fraser, men det virker som om Bardem har bygget hans rolle på Frasers narkobaron-rolle i Bedazzled og det passer bestemt ikke til filmen. [3]

Dallas Buyers Club
Matthew McConaughey vandt endelig den Oscar, som han har fortjent for flere af sine roller I løbet af de sidste 2-3 år og at det så blev for Dallas Buyers Club virker passende for Oscar-prisen, men jeg syntes ikke at filmen er hans bedste. McConaughey og Jared Leto (som også vandt en Oscar for hans bi-rolle) spiller fremragende og filmen fortæller en vigtig historie, men ud over præstationerne fandt jeg ikke filmen særligt interessant [7].

Thor: The Dark World
Thor 2 markerer et nyt lavpunkt for Marvels uendelige række af superheltefilm. Iron Man 3 var et skridt i den retning, jeg kunne godt lide den del af filmen hvor den var en Shane Black film, men ikke ret meget af resten hvor filmen bliver en stribe af idiotiske scener hovedsagligt lavet på computer. Thor 2 sætter en streg under meningen om, at Marvel burde holde en lang pause med disse film og højst lade Thor være en karakter i andre film, så som The Avengers.

Thor: The Dark World er en tåbelig og kedelig film som har ufattelig lidt at byde på, historien hænger knapt nok sammen, humoren falder til jorden og ingen af actionscenerne formår at underholde. Det ser ganske slemt ud og Marvel burde have stoppet mens legen var god, men den store indtjening siger at det nok ikke kommer til at ske. [3]

Knights of Badassdom
På papiret drypper Knights of Badassdom med komisk potentiale. Den er fyldt med skuespillere med en god humoristisk sans (Steve Zahn, Peter Dinklage, Summer Glau, Jimmi Simpson, W. Earl Brown og Danny Pudi fra Community) og et emne med rig mulighed for jokes. I virkeligheden så lå filmen på hylden i et par år, hvilket sjældent er et godt tegn og ganske rigtigt, filmen er jævnt forfærdelig. Forsvindende få jokes virker og intet bliver rigtig sjovt, det er lidt et problem for en komedie [1].

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.