Review | After Earth

Der er flere gode grunde til at lave film. Ideelt er det et kunstnerisk udtryk, at man har noget på hjertet og/eller at man har en god historie som man gerne vil fortælle, men jeg har også forståelse for forretningsdelen og idéen i, at lave film udelukkende for pengenes skyld. Det eneste grund til at After Earth eksisterer, er så Will Smith endnu engang kan tvinge hans søn, Jaden, ned i halsen på den hjælpeløse seer og desperat forsøge at gøre ham til en stjerne. Jeg kan godt lide Will Smith, han har lavet en masse interessante film og jeg håber, at han laver mange flere i fremtiden. Jeg har sådan set hellere ikke noget imod Jaden Smith og kunne sagtens forestille mig at han bliver bedre med tiden, men lige nu er han bare ikke en specielt god skuespiller og han er absolut ikke i stand til at bære en hel film på hans skuldre, hvilket er hvad After Earth kræver.

Det er et problem, når ens hovedperson ikke magter opgaven, specielt når han er alene på skærmen i store dele af filmen. Det er et altoverskyggende problem, men instruktør/manuskriptforfatter M. Night Shyamalan (med “hjælp” fra Will Smith og Gary Whitta) stopper ikke der, med After Earth graver han kun hulet dybere for hvert sekund filmen spiller. Filmen er afskyelig grim og ganske kedelig, men værst af alt, så giver historien, dialogen eller universet ingen mening.

Historiens centrale omdrejningspunkt (og filmens tagline) er, at frygt ikke er virkeligt, men derimod et valg. De rummonstre som jagede menneskeligheden væk fra jorden, ser kun frygt, så dem som fravælger frygten har pludselig en fordel. Dette kaldes “ghosting”, Will Smith mestrer det i rollen som Cypher Raige (ja, det er hans navn) og derfor er han menneskets stærkeste våben. Hans søn, Kitai Raige, er knap så heldig, han er faktisk lidt af en bangebuks og det ser ikke alt for lovende ud, da det pludselig er ham der skal klare ærterne.

Jeg behøver ikke skrive mere, for det er simpelthen for tåbeligt. Frygt er ikke et valg, det er en forsvarsmekanisme. Man kunne måske vælge at ignorere frygten, men det er ikke det som filmen omhandler. Hvorfor skulle denne race af rumvæsner have udviklet sig til, kun at kunne se frygt og ikke have andre sanser? Mennesket lever på andre planeter og flyver rundt i rumskibe, så hvorfor skulle deres bedste våben være et spyd, hvad skete der med de gode gamle skydevåben? Hvis mennesket har forladt jorden, hvorfor skulle alle væsner udvikle sig til at være bedre til at dræbe mennesker? Jeg har hørt om klimaforandringer, men hvorfor skulle hele jorden fryse til is indenfor sekunder, bare fordi det bliver nat? Hvorfor skulle en enorm rovfugl forbarme sig over Kitai og beskytte ham til dens død, i stedet for at spise ham og leve videre…hvad fanden er det her, anime?!?

Det er usædvanligt dumt, men et eller andet sted kunne jeg godt leve med det, hvis filmen var underholdende, flot eller godt spillet, men i det at den er ingen af delene, så bliver det bare endnu søm i kisten. Det er ved at være svært at huske, at M. Night Shyamalan lavede gode film engang og det samme kan inden længe siges om Will Smith. Min dårlige hukommelse kunne dog være en fordel, for tanken om at glemme After Earth hurtigst muligt, lyder fantastisk.

Instruktør: M. Night Shyamalan  Forfatter: M. Night Shyamalan, Will Smith og Gary Whitta  Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith, Sophie Okonedo, Zoë Kravitz og Glenn Morshower  Udgivelsesår: 2013  Land: USA  Spilletid: 100 min