Review | The Man with The Iron Fists

En stille landsby midt i det kolde kinesiske ingenmandsland. Der sker sjældent noget med undtagelse af tilfældig gadehandel og lidt løs prostitution. Det er vel at mærke lige indtil en stor mængde guld bliver transporteret igennem byen og pludselig tiltrækkes alverdens lejemordere, lykkejægere og andre assorterede lyssky elementer. Med ét er byens ellers rolige gader fyldt med blodet fra utallige voldsomme kampe og byens mere eller mindre uskyldige borgere er fanget i midten.

Passion. En sød og velsmagende frugt, men også den altafgørende livskilde som burde være drivkraften i alle projekter. Passion kan højne værdien af middelmådige idéer, men mangel på samme kan også dræbe selv de bedste intentioner. Det er vigtigt at brænde for det man laver, ellers kan man lige så godt lade være.

Det er tydeligt at rapper, producer og tidligere medlem af Wu-Tang Clan, RZA, bærer en stor kærlighed for gamle, støvede kung-fu film. Film af den slags hvor mundbevægelserne sjældent passede til ordene, karaktererne var ofte papirtynde tegneseriefigurer og hvor overdrevne wire-træk havde førsteprioritet. RZA har lavet en film i den ånd, fordi han havde lyst og fordi han kunne, hvilket jeg respekterer ham for, men det er øjeblikkeligt tydeligt fra filmens start, at manden på ingen måde er hverken skuespiller eller instruktør.

The Man with the Iron Fists er tynget af et utal af problemer og mange af dem kan spores direkte til RZA’s manglende evner. Filmen er enormt rodet, ufokuseret og dårligt fortalt. Karaktererne er tomme og de fleste er fuldstændigt blottet for enhver form for brugbar motivation. Værst blandt hele rollebesætningen er RZA selv, filmens frontfigur, hvilket siger en del når rollelisten også indeholder en wrestler. Manden virker ude af stand til at levere andet end et fuldstændigt blankt ansigtsudtryk. Det er på et niveau, hvor jeg er næsten sikker på, at Steven Seagals stendøde ansigtsmuskler kunne fremprovokere større følelsesmæssig bredde end det som RZA bringer for dagen.

Det lyder alt sammen overvældende elendigt, men alligevel kunne jeg egentlig godt lide The Man with the Iron Fists. Forstå mig ret, jeg påstår på ingen måde at det er en god film, ikke engang tæt på, men jeg fandt mig overraskende nok udmærket underholdt på trods af de store mangler. Jeg syntes, som sagt, at man kunne mærke passionen bag projektet. RZA’s kærlighed til genren er tydelig, han skulle nok bare have valgt en anden til filmens hovedrolle, en opgave som han bestemt ikke kan bære. Generelt er skuespillet på skærmen ikke noget at råbe hurra for, men nogle få skiller sig ud fra mængden. Russell Crowe og Byron Mann, som henholdsvis Jack Knife og Silver Lion, overspiller for deres lungers fulde kraft og det er en fryd at se på. Jeg syntes også at filmens blodige kampscener var kreative og underholdende, også selv om de til tider gik i selvsving med computerlavet blod.

The Man with the Iron Fists er en film fyldt med plusser og minusser, måske flest minusser, som kan være svær at sætte en fyldestgørende karakter på. Jeg undskylder dog ikke min mening, omend jeg så er helt alene med den og jeg var underholdt i filmens spilletid. Det er mere end man kan sige om så mange andre film, man skal bare vide hvad man går indtil. The Man with the Iron Fistser en amatørfilm med nogle kendte ansigter og en håndfuld gode idéer, lavet af en mand som tydeligvis brænder for det han gør.

Instruktør: RZA  Forfatter: RZA, Eli Roth  Medvirkende: RZA, Russell Crowe, Lucy Liu, Rick Yune, Dave Bautista, Jamie Chung, Cung Le, Byron Mann, Daniel Wu, Eli Roth og Pam Grier  Udgivelsesår: 2012  Land: USA  Spilletid: 107 min