2012,  Best Ofs

2012: Best Supporting Actor

Runners-Up: Dwight Henry (Beasts of the Southern Wild), Javier Bardem (Skyfall), Michael Fassbender (Prometheus) og Matthew McConaughey (Magic Mike)

Hvad er nu det her for noget?? Ikke nok med at Matthew McConaughey er nomineret for Steven Soderbergh’s stripperfilm Magic Mike, han vinder endda hele kategorien for hans rolle i William Friedkin’s Killer Joe. Nej, det er skam ikke en fejl og ja, det er den samme McConaughey som for bare et par år siden hovedsagligt spillede pretty boys i elendige romantiske komedier så som How to Lose a Guy in 10 Days, Failure to Launch og Sahara. 2012 markerede det forholdsvise oversete talents tilbagevenden til kvalitetsroller, mange glemmer at McConaughey faktisk var god før han begyndte på alle de der tøsefilm, og han var nu bedre end nogensinde.

Udover rollen som den aldrende stripper i Magic Mike, var han også ganske fremragende i Richard Linklater’s Bernie overfor Jack Black, men det var rollen som den regelfaste og noget forstyrrede lejemorder Joe Cooper som efterlod det største indtryk. Man kan kun håbe på, at det fortsætter den vej for McConaughey og at han ikke pludselig forsvinder tilbage i ligegyldigheden af dumme komedier, han er meget bedre end det og Killer Joe er det eneste bevis man behøver.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.