Review | Sukiyaki Western Django

Hollywood genindspiller hver eneste halvvejs interessante historie, de kommer i nærheden af, så hvorfor skulle det være anderledes i resten i verden, det er trods alt nemmere end at finde på sine egne historier. Der er dog stor forskel på, hvordan man griber genfortællinger an og Takashi Miikes version af Django, virker mere som at Miike fortæller den legendariske historie om cowboyen Django videre til en ven, rent ud fra hans erindringer af filmen fra 1966 og efter det hele har rodet rundt i hans sindssyge hoved siden han var barn.

Sukiyaki Western Django virker som en feberdrøm af en western set igennem et asiatisk filter, så nu er der selvfølgelig samuraier med katana-sværd, ninjaer, en overflod af blod og voldsomt stiliserede shootouts. Nåh ja, så er der også en underlig drømmesekvens med Quentin Tarantino, du ved, bare fordi at han og Miike er gode venner. Filmen er ikke lige så god som originalen, men Miike har i det mindste gjort det til sin egen og derfor er den uendeligt mere interessant end alle de ligegyldige Hollywood remakes.

Hvad kan man lære om det pågældende land? 

Det kan forsvares at tage et katana-sværd med i kamp mod en gatling gun.

Hvad kan Hollywood lære?

Når man skal genindspille alt, så kan man i det mindste gøre filmen til sin egen vision af historien.

Instruktør: Takashi Miike  Forfatter: Takashi Miike, Masa Nakamura  Medvirkende: Hideaki Itô, Kôichi Satô, Kaori Momoi, Masanobu Andô og Quentin Tarantino  Udgivelsesår: 2009  Land: Japan  Spilletid: 121 min