Crazy-Cage,  GaGa Gold

GaGa Gold #3: Nicolas Cage

Hemmelighedens silkebløde dække er efterhånden gevaldigt udslidt og man skal nærmest være dugfrisk debutant på siden, for at man ikke kender til min åbenlyse kærlighed til galningen Nicolas Cage. Jeg snakker jo næsten ikke om andet og det er ved at være så slemt, at jeg burde ændre sidens tagline til “The Good, The Bad & The Cage”. Derfor er det kun passende, at jeg gifter mig med manden… eller i mangel på bedre, inkluderer ham i den eksklusive klub, GaGa Gold.

Jeg gik tilbage i gemmerne og genså nogle af Cages tidlige film. Der er sket noget dramatisk indenfor de sidste 15-16 år. Jeg ved ikke om det bare er et spørgsmål om, at jeg er blevet ældre og klogere, om det er den anden vej rundt eller om jeg bare har lært at værdsætte Nicolas Cages personlige psykose. Under alle omstændigheder, så er min holding til to af filmene vendt 180 grader og den sidste har bevæget sig fra middelmådig til undervurderet og tæt på fremragende.

Da jeg så Vampire’s Kiss for første gang, var mit had til filmen ganske stort og jeg har med garanti brugt ord som elendig og idiotisk med meget løs hånd. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vampire’s Kiss er en af de absolut vigtigste grundsten i Cages sindssyge og han har sjældent givet præstationer med dette niveau af galskab. rejse ind i natten efter at han har overbevist sig selv om at han er blevet bidt af en vampyr er ikke blot underholdende, men også hylende morsomt og en af Cages bedste roller. Vampire’s Kiss går fra en 2/10 til den noget meget respektable karakter 8/10.

Min oprindelige holding til Moonstruck var nok farvet af mit generele had til Cher. Der er dog ikke fair og efter gensynet er jeg tilbøjelig til at kalde hendes præstation ganske fremragende. Samspillet mellem Cher og Nicolas Cages sære bagersvend er karismatisk og medrivende, og hvis filmen kun havde været om de to, så havde det været en fantastisk kærlighedsfilm. Desværre kan det omgivende persongalleri ikke leve op til de to hovedpersoner og det ender med at skade filmen. Moonstruck gør fra en 3/10 til en habil 7/10 og har formildnet mit syn på Cher.

Jeg var ret uimponeret af Martin Scorseses Bringing out the Dead den første gang og gav filmen den lettere sørgelige karakter 4 ud af 10. Ved gensynet lagde jeg langt større værdi i den trykkende og deprimerende stemning som ligger i et tykt lag gennem hele filmen. Det er en film om fortabte sjæle og deres desperate jagt efter bare det mindste glimt af håb. Hver og en af disse ødelagte og håbløse personligheder er perfekt spillet af John Goodman, Ving Rhames, Patricia Arquette, Tom Sizemore og selvfølgelig Nicolas Cage selv. Bringing out the Dead ender på 8 ud af 10 og hopper samtidig et godt stykke op af listen over de bedste Scorsese film.

Det var så det og så kan det være, at jeg kan holde op med at snakke om Nicolas Cage i et stykke tid… måske.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.