MMXi: Best Animated Movie
Runners-Up: Winnie the Pooh, Kung Fu Panda 2, Megamind og Tangled
Som mange vil vide, hvis man har fulgt siden i det forgangne år, så har jeg op til flere gange nævnt, at 2011 blev det tredje år i streg hvor Pixar ikke ville vinde kategorien for bedste animations film. De to første år var det et spørgsmål om at andre film med nød og næppe endte øverst på skamlen, i ‘09 vandt Coraline over Up og i ‘10 vandt How to Train Your Dragon over Toy Story 3. Det var ikke tilfældet i 2011, hvor Pixar valgte at sælge ud og udgive Cars 2, en film som kun kan beskrives jævnt dårlig, efter alles standarter, men specielt efter Pixars. Selve året var ikke en sejr for animation og der er højst sandsynligt ikke mere end to af de fem nominerede, som jeg vender tilbage til i de kommende år.
Årets vinder, Rango, gav dog håb tidligt på året. Det besynderlige eksperiment som var resultatet af et samarbejde mellem instruktøren Gore Verbinski, skuespilleren Johnny Depp og effekt-studiet Industrial Light & Magic var en blændende succes i mine øjne. Den var anderledes, skør, flot og fyldt til randen med detaljer og filmreferencer. En anden film der også var en sand fryd for mine øjne, var Disneys nye Winnie the Pooh. I stedet for at gøre hvad man kunne frygte de ville, lave filmen på computer, bruge 3D og tilføre store mængder irriterende hysteri, så beholdte Disney Peter Plys i den gode gamle tilbagelænede og håndtegnede stil. Det er hyggeligt, charmerende og jeg kan kun håbe at nutidens børn vil tage lige så godt i mod Plys, som jeg gjorde da jeg var lille (og stadig gør).
Blandt årets mindre, men stadig anbefalingsværdige, animationsfilm var der endnu en Disney film. Tangled var lidt af comeback for Disneys søde prinsesse-film og så har den en sjov talende hest. Der var flere talende dyr i Kung Fu Panda 2, faktisk var de alle sammen talende dyr. Det var en underholdende og flot efterfølger som var god for lidt let underholdning. Til sidst, så bød “superheltefilmen-set-fra-skurkens-perspektiv” Megamind på udmærket, letfordøjelig humor også selv om at den virkede som lidt af en kopi af 2010s fremragende Despicable Me.