Film Review,  Movies

Review | Tangled

Der har længe løbet koldt sort blod gennem hjertet af Disney. Firmaet har bestemt ikke mangel på succes, sidste år udgav de Tim Burtons Alice in Wonderland som endte med at tjene over en milliard dollars verdenen over, på trods af at den ikke var synderligt god. Indkøbene af Pixar, Marvel og distributions-rettighederne til Studio Gibli film har tjent og vil forsætte med at tjene styrtende med penge for dem i fremtiden, men de animerede eventyr som Disney gjorde til et varemærke gennem årene har ikke været til at finde de sidste mange år. Man skal dykke dybt ned i historiebøgerne for at finde Disney-klassikere som Bambi, Peter Pan, The Little Mermaid, Beauty and the Beast, The Lion King og Aladdin. Sidste år fik man et lille glimt med The Princess and the Frog og med Tangled, ser Disney nu ud til at være på vej tilbage på rette spor.

Tangled er, som en fortælling af brødrene Grimms eventyr Rapunzel, på familiært territorium for Disney. Kendte eventyr har været en guldgrubbe for dem, de har skabt mange af deres mest elskede klassikere og det virker også her. Det er en god og simpel historie som giver skaberne rig mulighed for at lege rundt og have det sjovt. De tager publikum med på et underholdende eventyr fyldt med action, romantik, humor og et galleri af gode karakterer.

Kemien mellem Rapunzel og Flynn Rider er charmerende og legesyg, den onde stedmor Gothel er en skurk i klassisk Disney stil og så er de sjove dyr for alvor tilbage. Den lille kamæleon Pascal og den ihærdige hest Maximus der jagter vores to hovedpersoner, er yderst morsomme og udtryksfulde, helt uden at de behøver at tale. Filmens stemmer fungerer dog alle glimrende. Mandy Moore ligger stemme til Rapunzel med al den sødme og nysgerrighed der skal til. Zachary Levi (fra tv-serien Chuck) ligger en djævelsk karisma i tyven Flynn og Donna Murphy imiterer Cher i bedste stil som den onde stedmor. I mindre roller har vi også gode præstationer fra Ron Perlman, M. C. Gainey, Jeffrey Tambor, Brad Garrett og Mr. Jaws himself Richard Kiel.

En af filmens største forcer er den visuelle side. En stor del af æren for den ligger hos Glen Keane, der gennem tiderne har været en af de største animatorer hos Disney. Han havde en stor finger med spillet dengang Disney leverede kvalitets tegnefilm år efter år. Han har blandt andet stået for animationen af Ariel i The Little Mermaid, Uhyret i Beauty and the Beast, Aladdin i Aladdin og Tarzan i Tarzan. Han har altid haft en meget flydende og levende tegnestil.

I Tangled er han animation director og det kan ses. Hver enkelt bevægelse er fyldt til randen med liv, karakter og elegance. Et fremragende eksempel på dette er hesten Maximus, som er sjov alene ved hjælp af bevægelser. Glen Keane har også været med til skabe stilen der som han siger, skulle ligne et levende maleri, en idé der er flot udført. Det ser måske en anelse simpelt ud på billeder, men det er en fryd for øjet når det er i bevægelse.

Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen. Lige som så mange andre Disney film så mangler der stadig en smule bid i både humor og historie. Et andet problem er de påkrævede sange. Det er skam ikke fordi at sangene er dårlige, for det er de bestemt ikke og Mandy Moore kan sagtens synge, men de passer bare ikke ind i tiden længere. De virker tvungne, sat ind alene fordi sådan er Disney film historisk set lavet og så man kan sælge et soundtrack til de små piger.

En lille ting der også irriterede mig, var Rapunzels hår. Det er et ret vigtigt element i filmen, men det er afbilledet ganske ujævnt. Nogle gange er det uendeligt langt, andre gange er det ikke. Det er en næsten ligegyldig detalje som de kunne have fikset ved bare at lade håret forsætte ud af billedet i hver enkel frame. Men alt i alt er disse småproblemer ikke nok til at ødelægge en ellers underholdende oplevelse. Som en sidste note, så 3D’en i filmen ganske udmærket, i det at den ikke irriterede mig og det siger vel egentlig mere om konceptet af 3D end det gør om effekten.

Med Tangled har Disney endelig fået noget af deres fortids glimmer tilbage og det er en film for prinsessen i os alle… vent, det sagde jeg ikke. Jeg har jo et koldt og kynisk hjerte, med masser af sort blod løbende igennem og kan kun lide onde og dystre ting.

Instruktør: Nathan Greno, Byron Howard  Forfatter: Dan Fogelman, Brødrene Grimm  Medvirkende: Mandy Moore, Zachary Levi, Donna Murphy, M. C. Gainey, Jeffrey Tambor, Brad Garrett, Richard Kiel og Ron Perlman  Udgivelsesår: 2010  Land: USA  Spilletid: 101 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.