
MMX: Best Director
Runners up: Kim Ji-Woon (The Good, The Bad, The Wierd), Werner Herzog (The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans), Martin Scorsese (Shutter Island) og David Fincher (The Social Network)
Kim Ji-Woon stod foran en svær opgave med en koreansk remake af Sergio Leones klassiker The Good, The Bad and The Ugly men opgaven blev løst med bravur. Ji-Woon Kim er en del af den nye klasse af fremragende koreanske instruktører som de sidste år har udgivet den ene fantastiske film efter den anden. Sammen med Bong Joon-Ho (The Host, Mother, Memories of Murder) og Park Chan-Wook (Oldboy, Thirst, Sympathy for Mr. Vengeance) er Kim Ji-Woon (Tale of Two Sisters, A Bittersweet Life) nogle af de instruktøre man skal holde øje med i fremtiden. Den sindssyge tysker Werner Herzog fandt den perfekte film-partner i den næsten lige så sindssyge Nicolas Cage i The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans. Samarbejdet var hele tiden overraskende og altid godt. Martin Scorsese viste endnu engang med Shutter Island, at han er en sand mester i kunsten at lave en stemningsfuld og spændende thriller. David Fincher er en af de absolut bedste instruktører i Hollywood og han formår gang på gang at levere film der ligger i top 10 i et given år. Dette ændrede sig ikke i 2010 med The Social Network.
Men hvis David Fincher er så perfekt, hvorfor er det så ikke ham der løber af med æren som bedste instruktør i 2010? Den er der en simpel grund til: De høje herrer i Hollywood gav Christopher Nolan en hel masse penge til at lave hans drømmeprojekt. (¤ ha ha, drømme-projekt, sjovt) Det var tæt løb, men Christopher Nolan skabte noget helt specielt med Inception.

