Game of the Year 2010: The Worst

Runners up: Kane & Lynch: Dead Men, Army of Two: The 40th Day, Lost Planet 2 og Transformers: War for Cybertron

I 2010 skiftede mit fokus markant fra spil tilbage til film, hvor det hører hjemme. I 2009 gennemførte jeg over 100 spil, hvor at i 2010 det tal er tættere på 25. Denne fokusering har gjort at man for det meste kun spiller de gode spil og går let og elegant uden om elendige spil som eksempelvis X-Blades, Leisure Suit Larry og sidste år dårligste spil Infernal: Hell’s Vengance. Det betyder dog ikke at jeg slap helt for elendigheder i år.

Først gav Io Interactive det brovtne makkerpar Kane & Lynch et nyt kapitel, der bød på trejde-persons skyderier langt under middel, bandeord en masse og blødende nøgne mænd på gaderne af Tokyo. Spillets eneste plus, var den håndholdte og pixelerede youtube-agtige billedside, der i sig selv ikke gav nogen mening. Et andet brovtent makkerpar, der også fik et nyt kapitel i 2010, var Salem og Rios i Army of Two: The 40th Day. Spillet formåede faktisk at være langt langt værre end det første spil og endte med at være en grim og kedelig pinsel at komme igennem, selvom det kun tog 4 timer at gennemføre. I et år, hvor der ikke kom en film det skulle hænge sammen med, havde det nyeste Tranformers-spil potentiale. Men spillet levede ikke engang op til de lave forventninger og var ikke ret meget mere end et ensformigt Playstation 2 spil i HD. Apropos ikke at følge med tiderne, så præsterede Capcom at lære absolut ingenting af andre spil og samtidig ødelægge en af mine personlige favorit spil med Lost Planet 2. Lige fra valget at have en singleplayer-del der bare var en multiplayer-del med bots, et usammenhængende flow og det deciderede broken gameplay, så er Lost Planet serien ikke længere noget som jeg er interesseret i og det er useriøst for der er jo giant mechs…

Årets dårligste spil var dog uden tvivl det smagløse actionspil Dante’s Inferno. Efter det fremragende Dead Space, var der store forventninger til Visceral Games nye spil. Men Dante’s Inferno er en skændsel mod både historie og litteratur, efter Visceral tog Dante Alighieris klassiske værk The Divine Comedy og svinede det til med himmelråbende afskyeligt grafik, ubrugelig kontrol og noget af det grimmeste art design jeg har set i mange år.