NoH2010: Part Four

Den fjerde dag af forholdsvis tvungen horrorfilms-kiggeri, beviser at de døde kan genopstå lige meget hvilket land de er i og de har lige svært ved at smile. Det er ikke en ny ting, at der bliver løjet og pyntet på plakater og covers, men horrorfilm har nogle af de værste eksempler. Det sker ofte at jo federe et cover er til en horrorfilm, jo dårligere er filmen. Der burde være regler for den slags. Grunden til at jeg nævner dette, er fordi på coveret til ZMD: Zombies of Mass Destruction [2/10] er der påskrevet et anmeldercitat fra den “fantastiske” side Bloody Disgusting. Citatet lyder “It’s the best of it’s kind since Shaun of the Dead”. Selv hvis der ikke var kommet andre af den type siden Shaun of the Dead, fortjener den ikke sammenligningen. ZMD er på intet tidspunkt sjov, al dialog og skuespil er direkte pinligt og effekterne er uopfindsomme og kedelige.

Den norske nazi-zombie-film, Død Snø [4/10], klarer sig lidt bedre, dog ikke meget. Folkene bag har tydeligvis interessante idéer hist og her, men de bliver aldrig udført til andet end middelmådighed. Desuden må der eksistere en eller anden speciel form for norsk humor, som jeg ikke forstår fordi der intet der fik mig til at trække på smilebåndet.

Det var så alt hvad min hjerne kunne klare på en uge. Der er stadig flere film tilbage men hvis jeg ikke holder en lille pause, så er jeg bange for at jeg udfører nogle af de blodige situationer som disse film afbilleder.