-
All Your Christmas… Day 12
Efter jeg forlod mothership Nintendo og søgte nye muligheder ude i den store konsol-verden, vendte jeg dog stadig tilbage en gang eller to. Jeg var jo nød til at smage på magien i Super Mario 64, mærke vinden i Star Fox 64 og grine af den fjollede humor i Banjo-Kazooie. Det eneste spil som fik længere spilletid, var dog Rare’s Bond shooter GoldenEye. Hvis man tager de lyserøde nostalgi-briller af, så er GoldenEye ikke noget at råbe hurra for, men dengang var det en imponerende og forfriskende ting, en first person shooter som virkede på konsol. Efter man havde gennemført den spændende og hektiske historie, fandt man spillets gemte guld.…
-
All Your Christmas… Day 11
Mens jeg vandrede ud og ind af biograferne i starten af 00’erne, opserverede jeg resten af publikum og det blev hurtigt klokkeklart, at de fleste havde en helt anden indstilling til film end jeg havde. Det er tydeligt, at de fleste unge har et noget anderledes (og forkert) forhold til biografen og går tilsyneladende ikke ind i mørket for at se film, men derimod for at snakke, lege med deres telefon eller på andre måder være ulidelige forkælede møgunger. Jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal opføre sig, men hvis jeg har betalt penge for at se en film, så skal jeg have lov til det og hvis de…
-
All Your Christmas… Day 10
Min store kærlighed til film er bestemt ikke noget som ligger i mine gener eller som mine forældre langsomt har givet mig op igennem min opvækst. Filmkunst er i store træk tabt på mine forældre, da min mor er mere end lykkelig hvis kan få lov til at falde i søvn foran en ussel Danielle Steel film i fjernsynet og min fars interesse bliver sjældent holdt, med mindre at folk bliver skudt cirka hver andet minut. I et desperat forsøg på at dele min interesse med min far, har jeg forsøgt at hive ham med i biografen gennem hele mit liv. Han tog mig med ind for at se Disney’s…
-
All Your Christmas… Day 9
Det var ikke altid med god grund, at jeg rendte så meget i biografen i mine unge dage. Eksempelvis tog jeg stadig til forpremiere på Andrew Niccol’s The Truman Show, selv om at jeg kun kunne få pladser helt ude i siden af den første række, et valg der resulterede i nakkeproblemer flere uger efter. I det mindste var filmen god, hvilket er mere end hvad man kan sige, efter at jeg tog til forpremiere på Stigmata med Patricia Arquette og Gabriel Byrne. Jeg havde fået billetterne gratis af Ekstra Bladet, men jeg fortryder stadig hvert eneste sekund at jeg tilbragte i biografen med den horrible film. Min mest besynderlige…
-
All Your Christmas… Day 8
Min gamle Playstation One var selvfølgelig ikke kun en Final Fantasy VII maskine, der blev også spillet andre spil hist og her. Der blev eksempelvis leget med trekanter, mens man prøvede at forstille sig at de var toptrænede atleter i Konami’s Track & Field og budt op til drabelig samurai-duel i Bushido Blade. Men baseret rent på den samlede spilletid så er der kun et spil som kan nå Final Fantasy VII til sokkeholderne og det er det originale Need for Speed. Road & Track presents The Need for Speed leverede uovertruffen grafik og fartfornemmelse for sin tid. Dengang var der jo ikke noget online og fancy leaderboards på konsollerne…
-
All Your Christmas… Day 7
Jeg var aldrig specielt glad for at gå i skole. Alt det med at læse bøger og tilbringe timevis på skolebænken kedet mig, selvfølgelig med mindre at det var en filmkundskabstime. Når jeg ser tilbage på skoletiden nu, fortryder jeg klart at jeg ikke fulgte mere med, men sådan er der så meget. Jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne godt være at jeg ikke var fantastisk i timerne, men til gengæld var jeg overraskende god til at snakke med folk og overbevise dem om, at mine idéer var geniale. Dem der kender mig, er godt klar over at det langt fra altid er tilfældet, men jeg fik eksempelvis…
