All Your Christmas… Day 10

Min store kærlighed til film er bestemt ikke noget som ligger i mine gener eller som mine forældre langsomt har givet mig op igennem min opvækst. Filmkunst er i store træk tabt på mine forældre, da min mor er mere end lykkelig hvis kan få lov til at falde i søvn foran en ussel Danielle Steel film i fjernsynet og min fars interesse bliver sjældent holdt, med mindre at folk bliver skudt cirka hver andet minut.

I et desperat forsøg på at dele min interesse med min far, har jeg forsøgt at hive ham med i biografen gennem hele mit liv. Han tog mig med ind for at se Disney’s Robin Hood da jeg var lille, men derefter skulle jeg vente helt til mine teenage-år før jeg atter fik ham med ind i biograf-mørket. Det var til åbningsugen af den nye store BioCity biograf på banegårdscenteret i Odense. Filmen var GoldenEye og jeg glædede mig som et lille barn til at se Pierce Brosnan som den nye James Bond. Den glæde holdte indtil at reklamerne var slut, fordi mindre end et minut inde i filmen, knække filmstimlen, projektoren gik i stykker og vi fik besked på at forlade salen. Min far blev så sur, at vi ikke engang gik ned for at få vores penge til og efter den fiasko, gik der flere år før at jeg kunne overtale igen. Denne gang var det The Matrix i Kerteminde Kino og jeg havde set filmen på forhånd, så jeg vidste at den var awesome. Efter to timers banebrydende science fiction action, forlod vi biografen og jeg spurgte spændt om hvad han syntes om filmen. Til det svarede han, at den var da ok, men også helt igennem urealistisk og lettere fjollet. Jeg var lamslået og skuffet, men det kom jo også fra en mand der ville elske intet mere end, hvis Chuck Norris mejede badguys ned i halvanden time. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med og det er vel også derfor, at man stadig laver film som The Expendables.

Den sidste film som jeg, til dags dato, har fået min far med ind at se, var Stephen Sommer’s Van Helsing. Bagefter havde jeg det dårligt med at vise ham sådan en katastrofe af en film, men han kunne faktisk godt lide den, hvilket giver ingen mening og siden har jeg opgivet at dele min kærlighed til mediet med ham. Hvis han kan lide den slags skrammel, så fred være med det og det er også derfor, at jeg har givet ham The Expendables i julegave, selv om det piner mig at gøre det.